Når EU-kommissionen lige præcis slår ned på efterlønsydelsen, så skyldes det hverken økonomi eller videnskab, men ideologi

af Søren Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen mod EU
I sidste uge kom EU-kommissionen med sine anbefalinger om den økonomiske politik i Danmark. Ikke overraskende synes den, at lønmodtagerne skal betale krisen.
For en måneds tid siden fremlagde VK-regeringen sine overvejelser om, hvordan Danmark skal komme ud af den alvorlige økonomiske krise. Det skete i form af et såkaldt konvergens-program.
I henhold til EU`s regler skal alle EU-lande udenfor euroen nemlig en gang om året udarbejde et sådant konvergensprogram til EU, mens landene i euro-zonen skal udarbejde et stabilitetsprogram.
I disse programmer, som er en del af EU`s Stabilitets- og Vækstpagt, skal landene blandt andet fremlægge deres mål og tiltag i forhold til de offentlige finanser. Der er altså tale om en økonomisk afrapportering, som EU så kan kommentere og give anbefalinger på grundlag af.
Årets afrapportering var ikke ligefrem positiv. I en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen noterede finansminister Claus Hjort Frederiksen tørt:
'Det nye konvergensprogram viser, at krisen har forrykket balancen mellem indtægter og udgifter markant, og at vi derfor står over for en meget stor opgave med at genoprette de offentlige finanser'.
Ifølge EU`s regler må underskuddet på de offentlige finanser ikke overstige tre procent af BNP (bruttonationalproduktet). Og for at leve op til det har regeringens så blandt andet fremlagt sine planer om nulvækst i de offentlige udgifter. Hvis det bliver realiseret på den fremlagte måde, vil det reelt komme til at betyde forringelser af den offentlige service de kommende år.

Efterlønnen igen i spil
Men regeringens tiltag er ikke nok for EU. I sine anbefalinger fra sidste uge skriver EU-kommissionen direkte:
'I særdeleshed er det vigtigt for Danmark, at gennemføre reformer vedrørende arbejdsmarkedsområdet og efterlønsydelser med det formål at øge tilgangen af arbejdskraft'.
Nu kan det selvfølgelig være svært at forstå, at manglen på arbejdskraft tilsyneladende er et enormt problem i en situation med stor arbejdsløshed og mangel på praktikpladser til de unge. Men endnu vanskeligere er det at forstå det automatiske link mellem mangel på arbejdskraft og så efterlønnen.

Mangler på arbejdskraft?
Lad os nu bare et øjeblik antage, at manglen på arbejdskraft er et af de allerstørste problemer i dansk økonomi. I så fald vil det jo kunne afhjælpes på ufattelig mange måder.
En mulighed kunne for eksempel være at slække på den meget stramme danske indvandringspolitik. Faktisk er der rimelig mange mennesker i den arbejdsdygtige alder rundt omkring i verden, som gerne vil have et job i Danmark på de eksisterende løn- og arbejdsvilkår. Og denne arbejdskraft er oven i købet samfundsmæssig billig, da udgifterne til opfostringen er afholdt!
En anden mulighed kunne være at investere massivt i forskning, udvikling og infrastruktur med det formål at øge produktiviteten. Jo højere produktivitet, jo mere kan vi få ud af den eksisterende arbejdsstyrke. Bare tænk på hvor mange timer, som i dag spildes ved at produktive mennesker sidder hver for sig og glor i bilkøer i og omkring de store byer.
Og en tredje mulighed kunne være, at indrette arbejdsmarkedet på en sådan måde, at færre bliver udstødt og flere kan klare, helt eller delvist, at være på arbejdsmarkedet det meste af livet. For eksempel er der mange ældre, som gerne vil arbejde nogle timer om ugen, hvis ellers løn- og arbejdsforholdene var i orden - og de ikke allerede var blevet fysisk eller psykisk nedslidt.
Jo, der er mange muligheder for at 'øge tilgangen af arbejdskraft'. Så når EU-kommissionen i sine anbefalinger lige præcis slår ned på efterlønsydelsen, så skyldes det hverken økonomi eller videnskab, men ideologi. Holdningen er simpelthen, at almindelige lønmodtagere skal betale prisen for den økonomiske krise, som ikke mindst EU`s politik har været med til at frembringe.
Måske var det en idé at sende EU-kommissionen på efterløn!