17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Reformpolitik og velfærdssamfund

Reformpolitik og velfærdssamfund

Tirsdag, 13. april, 2010, 00:00:00

Vi kan få et lavt omkostningsniveau, hvis vi nationaliserer jorden og indfører en samfundsbank, så vi fjerner al jordspekulation

park
Mette Kramer Kristensen
Vi bør alle have lige ret til jord, vand og luft. Hvorfor er så jorden på private hænder, som skaber social ulighed og belåning og pantsætning af jorden, der igen medfører et urimeligt højt omkostningsniveau?

af Jens Chr. Stausholm Christensen, Esbjerg

Hele tiden hører vi, at der ikke er penge til at finansiere offentlige udgifter, og det går ud over folkeskolen, sygehuse, vedligeholdelse af veje og så mange andre steder. Der er ikke stemning for at udskrive yderligere skatter, men hvilke andre muligheder er der?

Vi kan for eksempel afskaffe enhver form for erhvervsstøtte og nedsætte militære udgifter - for mig meget gerne fjerne disse udgifter. Vi kan føre en politik, der hindrer jord- og økonomisk spekulation.

Altså: Skal vi have mere velfærd, skal der flere penge til: 1) Skatteudskrivning, 2) Bedre fordeling af offentlige udgifter, for eksempel fjernelse af erhvervstilskud (cirka 47 milliarder kroner) og militærudgifter (cirka 21 milliarder kroner), 3) Reformpolitik, så arbejdsfrie indtægter fjernes. Jeg kan ikke se andre realistiske muligheder.

Vi bør alle have lige ret til jord, vand og luft. Hvorfor er så jorden på private hænder, som skaber social ulighed og belåning og pantsætning af jorden, der igen medfører et urimeligt højt omkostningsniveau?

Den nuværende jordpolitik gør det urimelig dyrt at have et sted at bo og presser derved lønninger op. Det er alt for store erhvervsudgifter, som forringer vor konkurrenceevne. For bonden er det umuligt med sin produktion at forrente de helt vilde jordpriser.

Vi kan få et lavt omkostningsniveau, hvis vi nationaliserer jorden og indfører en samfundsbank, så vi fjerner al jordspekulation på andres bekostning - og vi opretter en samfundsbank.

Det vil være til gavn for vor konkurrenceevne og skabe mulighed for større eksport til gavn for dansk valuta.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. apr. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev