Vi vil forsvare sandheden med vor moral og vore principper. Vi vil kæmpe, bevæbnet med vores idéer og principper, i vores gader og i alle internationale fora

af Cubas Kommunistiske Parti

Imperiet og dets allierede har indledt et nyt korstog med det formål at dæmonisere Cuba.

Deres magtfulde politiske og medie-apparat er i gang med en kæmpemæssig vildledningsoperation, der skal miskreditere den revolutionære proces, destabilisere landet og skabe tilstande, der begunstiger en ødelæggelse af vores samfundssystem.

I deres feberagtige kampagne bruger de bevidst lejesvende, og for skændig politisk vindings skyld sender de dem i døden. Det bekymrer dem ikke det mindste, at det drejer sig om mennesker.

De er ligeglade med de tretusind cubanere, der har mistet livet på grund af terroraktioner, organiseret og betalt af De forenede Stater, ejheller er de bekymret ved den skæbne, som totusind invaliderede landsmænd har lidt på grund af sådanne uhyrlige handlinger. De er ligeglade med dem, der er forsvundet i Florida Strædet, fordi de har begivet sig ud på skæbnesvangre eventyr lokket sirenernes sang om den morderiske lov i USA vedrørende flygtninge fra Cuba.

Kynisk påberåber de sig de menneskerettigheder, de selv tramper på. Hyklerisk anklager de revolutionen for at være skyld i en mands død - en mand som var en almindelig kriminel, klædt ud som politisk fange.

Det var de anti-cubanske kampagners værk, gennemført takket være de uhyre ressourcer, der stilles til deres rådighed. Og denne mand ofrede de for med ham som spydspids at miskreditere det land, som har ydet den største indsats for at redde liv rundt om i verden ved at sende titusinder af sine uselviske sundhedsarbejdere ud for at hjælpe folk i de fjerneste egne i over ethundrede lande.

Er USA uskyldsren?

De anklager den revolution, som ikke tøvede med at tilbyde sine læger for at hjælpe amerikanere i New Orleans og andre byer i Sydstaterne efter den altødelæggende orkan Katrina; den revolution, der tilbyder videregående uddannelse til unge, som ikke har råd til at uddanne sig i deres egne lande, herunder unge fra De forenede Stater.

De anklager den revolution, der har stillet en ny alfabetiseringsmetode til rådighed for det internationale samfund, en metode som har givet millioner af mennesker i lande i Latinamerika, Caribien, Europa, Afrika og Oceanien den dyrebare menneskeret - at kunne tilegne sig viden og uddannelse.

Den cubanske revolution har været konsekvent i sine etiske, politiske og moralske principper, som vi har lært det af Fidel. Respekten for mennesket - selve essensen i vores samfundssystem - er en nøgle til den folkelige støtte, som processen har nydt godt af lige fra de heroiske Sierrra Maestra-dage, hvor vi altid respekterede tilfangetagne fjenders liv.

Til trods for imperiets fortsatte fjendtlige og aggressive politik - lige fra væbnet invasion, terroristisk sabotage, forsøg på anslag mod Fidels og andre lederes liv - til understøttelse af undergravende virksomhed, samt den økonomiske, finansielle og handelsmæssige blokade, der har karakter af folkedrab, og som har stået på i halvtreds år - til trods for alt dette har revolutionen aldrig hverken myrdet, tortureret eller ladet en eneste af vore fjender 'forsvinde'.

Kan man sige det samme om USA's regeringer eller om de europæiske, der har så travlt med at kritisere og fordømme Cuba, som om de selv er ganske uskyldsrene?

Drab i Irak og tæv i København

Hvad har de at sige om den million døde i Irak og de titusinder af afghanske ofre for de ulovlige krige, de fører der?

Hvordan forklarer de de hemmelige fængsler og torturen af påståede terrorister?

Hvad er det juridiske grundlag for mord beordret af USA på udvalgte fjender og udført af en task force, hvis leder var den samme general, som nu står i spidsen for tropperne i Afghanistan?

Hvordan vil de retfærdiggøre, at mere end et hundrede immigranter inden for de sidste fem år er døde, mens de var i USA's Immigrations- og Toldvæsens varetægt?

Hvilken menneskerettighed støtter den brutale prygling af repræsentanter for de sociale bevægelser under protesterne ved Klima-topmødet i København - eller af de californiske studenter, der kræver flere penge til uddannelse og lavere gebyrer?

Hvem kontrollerer de ydmygelser, som immigranter er underkastet i de hundreder af interneringscentre, som er spredt ud over Europa?

Har USA's kongres, EU-parlamentet og det gamle kontinents højrepartier - som i dag synes så bekymrede for Cuba - vist nogen som helst bekymring, taget afstand fra eller fordømt disse skandaløse brud på menneskerettighederne?

Det, der i virkeligheden går dem på, er revolutionens styrke og dens principfasthed. Og dens voksende prestige i vor verdensdel, hvor den er blevet en foregangsmand i integrationsprocessen. Derudover dens velovervejede og besindige håndtering af de hårde konsekvenser af den internationale økonomiske krise og blokaden. Samt dens klare forståelse af nødvendigheden af at forandre alt det, som må og skal forandres - med henblik på at opnå retfærdighed i fuld udstrækning for vort folk - sådan som Fidel og Raul har appelleret til os om.

USA og EU samordner

Alt dette er grunden til, at imperiet og dets europæiske allierede udtænker og afstemmer deres planer, koordinerer deres sikkerhedstjenesters arbejde, sender deres diplomater ud i gaderne for at følge deres lejesvendes arbejde på vores ø - og til stadighed øger midlerne afsat til undergravende arbejde i Cuba.

Alene USAID (USA`s statslige bistandsorganisation) har afsat 20 millioner dollars i år til forsyningen af de kontrarevolutionære grupper og til finansiering af mediernes chikane af Cuba.

Lige nu koncentrerer de deres kyniske kampagne omkring en ny sultestrejkende. En mand, hvis almindelige kriminalitet og kontrarevolutionære aktioner både blev fremlagt og fordømt i Granma den 8. marts. Og som i øvrigt modtager højtkvalificeret lægehjælp.

De globaliserer denne mands show. Mens de med foragt fortier hans grusomhed og kriminelle handlinger, hans overfald og voldelige angreb - samt hans dødstrusler mod en kvindelig læge, nemlig lederen af det hospital, hvor han tidligere arbejdede. Samt hans gennemtævning af en forsvarsløs gammel mand - der måtte opereres akut på grund af den fysiske overlast.

De gør også et stort nummer ud af de selvudnævnte 'Kvinder i Hvidt', som spiller sammen med fjenden. Og som lever af dollars plettet med cubansk blod. Leveret af blandt andre terroristen Santiago Alvarez Fernandez Magri–a, der på et tidspunkt havde planer om at sprænge Tropicana Cabaret`en i luften - og som også er Luis Posada Carriles' 'velgører' i Miami.

Således er det ikke spor overraskende, at denne bagmand bag sprængningen af et af Cubana de Aviacion's passagerfly - og andre foragtelige aktioner - trådte offentligt frem for nogle dage siden i Miami for at udtrykke sin støtte til disse 'ladies'. Som indtil i dag ikke har mødt andre sanktioner i vort land end vort folks højlydte og stærke fordømmelse på gaderne.

At modtage penge fra en terroristisk organisation betragtes som en alvorlig forbrydelse, der straffes strengt i De forenede Stater - nøjagtig som det at arbejde i en fremmed magts tjeneste er det.

De såkaldte 'dissidenters' forbrydelser i vort land har intet at gøre med ytringsfrihed. Men langt snarere med det at være kollaboratører, betalt af den fjendtlige supermagt som led i dennes planer rettet imod vort land. I alle de omhandlede sager har vi bevis for, at de direkte eller indirekte modtager penge fra De forenede Staters regering - og fra ikke så få europæiske fonde i alliance med USA's krigspolitik mod Cuba.

Tilsvarende Straf i USA

Hvad ville der ske med disse 'dissidenter', hvis de begik de handlinger i deres herrers land, som de udfører i Cuba?

USA's straffelov foreskriver en fængselsdom på 20 år for enhver, der opmuntrer til omstyrtelse af regeringen eller samfundsordenen. Ti års fængsel for enhver, der fremsætter falske erklæringer - for at skade USA's relationer med et andet land. Samt tre års fængsel for enhver, der 'korresponderer med eller opretholder en forbindelse med en fremmed regering (!) i den hensigt at øve indflydelse på dennes fremfærd (!) i forbindelse med en konflikt eller uoverensstemmelse med De forenede Stater.'

Vores fjende tager alle former for pression i anvendelse. Fjenden bruger politisk afpresning og giver ordre til ødelæggelse af ethvert medie, der er solidarisk med Cuba. Fjenden søger at bringe enhver stemme til tavshed, der er uenig i de givne diktater. Fjenden glemmer selv sin fanfareombruste 'ytringsfrihed'. Og tvinger Google til at fjerne en cubansk intellektuels blog, som med uafviselige argumenter har påvist de virkelige politiske formål med den kampagne, der er iscenesat imod vort fædreland.

Der er intet overraskende i alt dette. Der er tale om de samme perverse metoder, som de startede med at tage i anvendelse for 50 år siden - dengang Præsident Eisenhower godkendte 'The Covert Actions Plan' imod Cuba.

Som kammerat Raul udtalte ved den afsluttende samling på Ungkommunisternes 9. Kongres:

'Vi vil aldrig give efter for afpresning fra noget lands eller nogen gruppe af landes side - lige meget hvor magtfulde de måtte være, og uanset konsekvenserne. Vi har ret til at forsvare os selv. De skal vide, at hvis de forsøger at trænge os op i et hjørne, så vil vi forsvare os selv - først og fremmest med sandheden og med principper. Nok engang vil vi forholde os urokkelige og rolige - og tålmodige. Vor historie er rig på eksempler herpå!'

Vi vil kæmpe, bevæbnet med vores idéer og principper, i vores gader og i alle internationale fora.

Denne 1. maj vil de fra vort folk og dets arbejdere modtage et højlydt og umisforståeligt svar udtrykt i opbakningen til revolutionen!

Vi vil forsvare sandheden med vor moral og vore principper!

Oversat af Enid Riemenschneider og Ken Bruun.