11 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

HK vil stille krav om frivillig pensionsopsparing

HK vil stille krav om frivillig pensionsopsparing

Onsdag, 14. april, 2010, 00:00:00

HK'erne får - i modsætning til andre - kun pension af den faste løn, hvilket betyder, at der ikke optjenes pension af overarbejde, genetillæg med mere

AR10-069
Mette Kramer Kristensen
HK stiller krav om, at arbejdsgiverandelen af pensionsopsparingen skal være til fri rådighed for de ansatte. Dette kan være medvirkende til, at der igen kommer gang i den skrantende detailhandel, og på den måde være HK’s bidrag til at begrænse den stigende arbejdsløshed.

af Johnny Hauge, tillidsrepræsentant og medlem af HK Privats sektorbestyrelse

I et forsøg på at være solidariske med de mange HK-ansatte, som ikke har overenskomst, vil HK nu stille krav om, at arbejdsgiverandelen af pensionsopsparingen skal være til fri rådighed for de ansatte.

Dette kunne være et nyt forslag, som også kan være medvirkende til, at der igen kommer gang i den skrantende detailhandel, og på den måde være HK`s bidrag til at begrænse den stigende arbejdsløshed.

For de mange HK-ansatte, som i forvejen ikke hører til de højestlønnede, kan den ekstra indtægt måske også være det, som gør det muligt at etablere sig i egen bolig, hvilket igen kan være medvirkende til, at der kommer gang i boligmarkedet og håndværksfagene.

HK har nemlig ikke noget imod, at andre faglige organisationers medlemmer nyder godt af deres forslag.

Nu er det ikke kun de mindst bemidlede, der kan høste fordele af forslaget. Eksempelvis kan man, hvis man køber en bolig til to millioner kroner, bruge pengene til at afdrage lånet i løbet af tyve år i stedet for de normale tredive år - og dermed få betydeligt flere midler til rådighed i en forholdsvis ung alder.

Usolidarisk

HK er naturligvis klar over, at pensionsopsparingen er med til at opretholde den danske velfærd, men da mange arbejdsgivere og deres organisationer samt andre fagforbund åbenbart ikke mener, at alle skal have ret til pension, så vil HK ikke stille sig i vejen for en nedbrydning af det danske velfærdssamfund.

Fakta er jo, at pensionsudbetalingerne modregnes i de offentlige ydelser, man modtager som pensionist, og har man ingen pensionsopsparing, vil det betyde stigende offentlige udgifter til pensionstillæg, varmepenge og andre offentlige tilskud.

Vinderne er alene de arbejdsgivere, som ikke ønsker overenskomst eller på anden måde forsøger at nedbryde den danske velfærdsmodel, og regningen væltes over på lønmodtagerne i form af stigende skatter eller ringere velfærd.

Ikke ligestilling

Naturligvis var det et skridt på vejen, da overenskomstdækkede HK`erne i 2006 fik ret til samme pensionsbidrag som på andre områder, men der er langt til ligeløn endnu.

HK`erne får - i modsætning til andre - kun pension af den faste løn, hvilket betyder, at der ikke optjenes pension af overarbejde, genetillæg med mere, og sammenholder man det med for eksempel liberaliseringen af lukkeloven, hvor genetillæggene udgør en større og større andel af lønnen, så snydes de for væsentlige indbetalinger til pensionen!

Hvis man således ser HK`s krav om afskaffelse af 50-procents reglen, som et forsøg på at få gang i ligestillingen, så er det absolut ikke ublu - det kommer jo os alle til gode i sidste instans!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. apr. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev