11 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arbejdsskadede soldater

Arbejdsskadede soldater

Torsdag, 15. april, 2010, 00:00:00

Folketinget har lige forkastet muligheden for en forbedring af sygedagpengereglerne, hvilket AVS mener er meget beklageligt

af Kurt A. Nissen, Arbejdsskadeforeningen AVS

Men vi håber da, at politikerne lyttede til os, da vi havde foretræde for arbejdsmarkedsudvalget om dette forslag, og jeg ser da frem til, at tiden arbejder for, at der kan komme et flertal for disse nødvendige forbedringer.

Det skal jo ikke dreje sig om at jagte de sygemeldte, men at hjælpe de sygemeldte, hjælpe til helbredelse og et arbejde, de kan klare.

Men folketingspolitikerne må ikke glemme dem, som staten har haft udsendt til tjeneste i uro- og krigsområder. Dem, som vi også omtalte ved vores foretræde for udvalget.

Her fremlagde Hærens Konstabel- og Korporalforening nogle uhyggelige tal for, hvor galt det er gået for mange hjemvendte krigsskadede soldater.

Kommunerne skal have mulighed for at hjælpe dem, og staten må betale og stå ved sit arbejdsgiveransvar. Det er jo også en arbejdsskade, de hjemvendte har pådraget sig i tjenesten.

Spørgsmålet er nu, hvad vil regeringen og Folketinget? Vente og se - eller handle?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. apr. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev