11 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Med skattestop skal vort land bygges

Med skattestop skal vort land bygges

Torsdag, 15. april, 2010, 00:00:00

Men det er så nemt i dag at narre folk med, at ufinansierede skattelettelser og skattestop er lavet til at gøre de fattige til velbjergede borgere

af Ole Stanley Olsen, medlem af Socialdemokraterne, København

Med ufinansierede skattelettelser og skattestop til de rige, men finansieret af de fattige, det er hvad regeringen kan skrive i sin historiebog om de sidste ni år.

Man burde kunne hænge dem op på alle de 'økonomiske fejltagelser', som VK og DF har markeret sig med. Også løgne burde være strafbare for en politiker, så kunne det være, vi fik et samfund uden de konstant fattige, der bliver holdt fattige i og med, at de skal betale skattestop til de rige.

Men nu prøver man ad bagvejen at udsætte efterlønnen - eller helt afskaffe den ved at lave en hetz mod den og få undersøgelser til at understøtte idéen om, at det er efterlønnen, der er den store synder, og det på trods af at skattestoppet foreløbig har kostet det dobbelte af, hvad efterlønnen koster.

At begynde at lave indhug i den fuldt ud fortjente efterløn er starten på at sætte de gamle i lejre og fodre dem som hunde med en skål suppe om dagen for at holde den hellige ko: skattestoppet, i gang.

Men det er så nemt i dag at narre folk - selv aviserne - med, at ufinansierede skattelettelser og skattestop er lavet til at gøre de fattige til velbjergede borgere. Bare hør de nemme aber, der er oplæsere på TV2 og DR, de gaber løs med de ulve, de er iblandt, at nu er det efterlønnen, der er den store synder.

I er bare for nemme, og I vil blive husket. Den dag, I stopper som oplæsere og bliver genfødt som politikere, så kan jeres stemmer tælles på én hånd.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. apr. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev