11 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Antifascisme er ikke terrorisme!

Antifascisme er ikke terrorisme!

Lørdag, 24. april, 2010, 06:00:00

Imens nazifører Jonni Hansen får fripas fra Roskilde Byret til at sprede had og raceteoretisk propaganda i ytringsfrihedens navn, sidder to antifascister frihedsberøvet uden dom

af Ungdomsudvalget, Kommunistisk Parti

Kommunistisk Parti vil med denne hilsen erklære sin støtte til kampen imod forfølgelsen af de danske antifascister! Vi ser det som en del af kampen imod regeringens terrorlove, der ikke gør danskernes hverdag mere sikker, men indskrænker vores borgerlige frihedsrettigheder!

Regeringen vil skræmme os fra at tage stilling og organiserer os! De vil skræmme os fra at udøve solidaritet med mennesker, der kæmper en legitim kamp imod undertrykkelse og besættelse! Og de vil forhindre os i at reagerer imod den stigende intolerance og fremmedfjendtlighed!

Den fascistiske vold og kampen imod den bliver igen og igen, i kommercielle medier og af politi, fremstillet som en krig mellem to grupper af ekstremister.

Men det er ikke sådan det forholder sig. Kampen imod fascisme er ikke en bandekrig mellem højre og venstre, men en legitim politisk kamp mellem demokrater og forbrydere!

De herskende klasser har interesse i at isolerer antifascisterne og kommunisterne som tosser, der er langt ude på venstrefløjen. Men det er ikke os, der er langt ude! Det er dem der er langt ude!

Imens nazifører Jonni Hansen får fripas fra Roskilde byret til at sprede had og raceteoretisk propaganda i ytringsfrihedens navn, sidder to antifascister frihedsberøvet uden dom! Den ene kammerat har siddet seks uger i isolation! Det er langt ude!

De to frihedsberøvede er anklaget efter terrorloven. Men Jonni Hansen bliver ikke straffet. Det er langt ude!

Den paragraf, som begge antifascister er sigtet efter, er en blandt mange af `terrorlovens` gummi-paragraffer, der er som skræddersyet til at indskrænke venstrefløjens, fagbevægelsens og de folkelige bevægelsers politiske spillerum og kriminalisere det internationale solidaritetsarbejde.

Der er ingen terrorister i de to sager imod antifascisterne, ligesom der heller ingen terrorister findes i sagerne imod Fighters+Lovers og Oprør!

Der er ingen terrorister i sagen imod modstandsfolkene i Horserød-Stutthoff Foreningen, der har sendt penge til PFLP`s humanitære arbejde!

Der er ingen terrorister i sagen imod den Faglige Klub, der støtter et colombiansk fagligt aktivt FARC-medlem!

Alligevel er alle disse organisationer og enkeltpersoner sigtet, og nogle dømt, med de såkaldte `terrorparagraffer`. Det er langt ude!

Regeringen skærer skive for skive det demokrati, som de påstår de forsvarer. I går dømte man Greenpeace og NOAH, i dag står AFA for skud. I morgen er det faglige blokader, der kan medføre sigtelser efter torrorlovgivningen.

Det er derfor vi i Kommunistisk Parti opfordrer til, at der skabes en bred alliance, der siger nej til racisme og fremmedhad og ja til socialisme og demokrati!

Hilsen sendt til AFA`s demonstration i København den 22. april.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. apr. 2010 - 06:00   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser