At stramme med den ene hånd og tilbyde uddannelse og resocialisering med den anden er nærmest at tale med to tunger, mener formand for Kriminal-forsorgsforeningen John Hatting

Den nye konservative justitsminister Lars Barfoed har tilsyneladende besluttet at skifte kurs.

I hvert fald har han, efter næsten et årti med blikket stift rettet mod hårdere straffe, besluttet, at det nu skal handle om forebyggelse.

- Generelt tror jeg, at vi har nået det, vi gerne ville, når det gælder om at forhøje strafferammerne. Jeg tror, at vi i højere grad skal opdyrke nye felter på det præventive felt for at nedbringe kriminaliteten og øge trygheden for danskerne, siger Lars Barfoed til Jyllands-Posten.

Helt konkret vil han komme med en række initiativer, der skal forhindre indsatte i fængslerne i at falde tilbage til kriminalitet efter endt afsoning.

I dag vender hver tredje fængslede tilbage til kriminalitet inden for to år efter løsladelsen, men det skal reduceres til højst hver femte. Samtidig skal et forskningsprojekt give idéer til, hvordan man forhindrer unge i at ende i banderne.

Juraprofessor Vagn Greve, Handelshøjskolen i København, roser de nye toner:

- Politikerne har haft et ganske markant ønske om udelukkende at gennemføre stramninger, selv om der nærmest ikke er nogen sammenhæng mellem straffens hårdhed og tilbagefaldet til kriminalitet, siger han til Jyllands-Posten.

Retspolitik har slået fejl

Claus Bonnez, formand for KRIM, ser justitsministerens kursskifte som et tegn på, at regeringen måske er ved at erkende, at den hårde retspolitiske linje har slået fejl:

- Regeringens hårde linje har været en retspolitisk fiasko, hvis man ser på, hvor meget den grove vold er steget og skyderierne i København. For kriminaliteten har altid afspejlet den retspolitiske linie, siger han i Information.

Det er også på høje tid, at regeringen lytter til sagkundskaben og satser mere på forebyggelse og resocialisering, mener han.

- Danmark overholder slet ikke de europæiske fængselsreglers krav om, at uddannelse skal prioriteres højere end almindeligt fængselsarbejde. Der alt for mange danske indsatte, der vil uddanne sig, men ikke kan få en uddannelsesplads.

Oven i købet kan man også spare penge:

- Man vil kunne spare på fængselspersonalet, hvis langt flere indsatte kunne afsone i åbne fængsler og få udgang til uddannelse med for eksempel elektronisk fodlænke, siger Bonnez til Information.

Kriminel lavalder

- Samtidig er der blevet nedlagt åbne fængselspladser, selvom de er billigere og giver bedre muligheder for at uddanne sig, så det er lidt molbo-arbejde, at regeringen har bygget det her hus op, som nu skal rives ned igen.

Også John Hatting, der er formand for Kriminalforsorgsforeningen, kalder det positivt, at justitsministeren bruger sin sunde fornuft på uddannelse for de indsatte. Det er også nøglen til at få sænket den såkaldte recidiv-procent, altså hvor mange som falder tilbage i kriminalitet efter afsoning.

Men det går dårligt i spænd med regeringens øvrige retspolitiske stramninger:

- At stramme med den ene hånd og tilbyde uddannelse og resocialisering med den anden er nærmest at tale med to tunger. Hvis ministeren virkelig mener det her, så burde han trække det tåbelige forslag om at sænke den kriminelle lavalder tilbage, for det betyder virkelig, at vi får fastholdt de yngste i kriminalitet mange år fremover, siger John Hatting ifølge Information.

Den kommende tid vil vise, om der er tale om et reelt kursskifte fra justitsministernes side.