Fagfolk indenfor arbejdsmarkedsområdet udtaler enstemmigt, at det er spild af tid og af alles ressourcer at stille yderligere krav om ledighedssamtaler

af Bo Petersen, næstformand for 3F Horsens og Omegn

I den nye køreplan Danmark 2020 lægger regeringen med beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) i spidsen op til, at der fremover skal afholdes en månedlig samtale med langtidsledige, mod den nuværende lov, der kræver en samtale hver tredje måned.

Fagfolk indenfor arbejdsmarkedsområdet udtaler enstemmigt, at det er spild af tid og af alles ressourcer at stille yderligere krav om ledighedssamtaler, men den slags håndgribelige faktuelle anmærkninger lader regeringen sig som vanligt ikke påvirke af.

Den har én gang for alle fået ryddet godt og grundigt op i ekspertvældet, og tilbage er kun landsbytossen at føre dialog med!

Ideologien længe leve - også selv om den på ingen måder er forankret i noget virkeligt og anvendeligt - dette mantra ser ud til endnu engang, at være det gældende for Støjberg og co.

Hvis vi dog alligevel et kort øjeblik drister os til at kigge på den virkelige virkelighed, så er det billede, der kommer os i møde, et billede af papirbunker, der hober sig op rundt om i landets jobcentre. Det er et billede af ledige, som føler sig forfulgt og mistænkeliggjort og af sagsbehandlere på jobcentre og i A-kasser, hvis arbejdsvilkår i vid udstrækning indeholder en daglig bureaukratisk meningsløshed, hvis sidestykke sjældent er set.

Dansk socialrådgiverforenings formand Bettina Post udtaler således i Information den 10. marts 2010 følgende:

'Det er et absurd forslag. Der er intet sagligt belæg for at tro, at flere samtaler mellem sagsbehandleren og den langtidsledige får personen hurtigere i arbejde.'

Hun kalder beskæftigelsesministerens forslag for 'spild af tid' og pointerer, at det herud over også er stik imod regeringens oprindelige løfte om at afbureaukratisere det offentlige!

Her fra min optik i fagforeningen har jeg ligeledes umådelig svært ved at få øje på den almindelige sunde fornuft i forslaget.

Allerede i dag er vi i fagforeningen vidne til, hvordan vores arbejdssøgende medlemmer gang på gang oplever, at det er umuligt at komme i kontakt med jobcentrene, når der er behov for det. I flere tilfælde har det helt konkret betydet, at ansættelsesaftaler har måttet udsættes på baggrund af et langsommeligt og ufleksibelt offentligt system, der ikke har kunnet følge med.

Os, der har den daglige kontakt med vores arbejdssøgende kammerater, ser på nært hold, hvordan mennesker reagerer med fortvivlelse og sorg, når de mister deres job, deres faste indtjening, deres arbejdskollegaer og en del af deres identitet. Og vi hører dagligt om deres håb og ønsker om, at der igen måtte blive brug for deres arbejdskraft.

Det ville, efter min bedste overbevisning, være meget mere brugbart, om man slap det rigide paragrafrytteri og i stedet gjorde systemet mere fleksibelt og bedre i stand til, at målrette indsatsen med udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker.

Men Støjberg er ligeglad med, hvad der virker. Derfor får vi bare mere 'støj på linjen' fra Christiansborg. Vi har derfor brug for et regeringsskifte til nogle politikere med en anden politisk holdning, så vi kan begynde en konstruktiv dialog om, hvad der er behov for af hjælp til de langtidsledige.