11 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Afvis EU's beskyldninger mod Cuba - skriv under!

Afvis EU's beskyldninger mod Cuba - skriv under!

Tirsdag, 27. april, 2010, 06:00:00

Cuba er sandsynligvis det land i verden, som gennem det sidste halve århundrede har gjort mest for at forsvare menneskerettighederne i alle deres nuancer

af Sven Tarp, Kommunistisk Parti

Den 11. marts vedtog EU-parlamentet en skandaløs udtalelse, hvor det fordømte Cuba for krænkelse af menneskerettighederne.

Det virkelige formål med denne resolution er at forhindre, at EU under Spaniens formandskab ophæver den såkaldte 'fælles holdning' fra 1996, der åbent blander sig i Cubas indre anliggender og kræver systemændringer som forudsætning for normalisering af forholdet. Med USA som bagmand er der gennem det højreorienterede spanske Folkeparti iscenesat en international mediekampagne mod Cuba, hvis formål er at sikre, at EU-landene kører med på USA`s vogn i Cuba-spørgsmålet.

Cuba er sandsynligvis det land i verden, som gennem det sidste halve århundrede har gjort mest for at forsvare menneskerettighederne i alle deres nuancer, og EU`s beskyldninger er grundløse og uværdige.

Undertegnede er netop hjemvendt fra et to-ugers ophold på Cuba som leder af en 33-mand stor delegation. Her så vi talrige eksempler på, hvor meget Cuba har gjort for menneskerettighederne på alle områder (socialsikring, uddannelse, sundhed, kultur, sport, fritid, et unikt direkte deltagerdemokrati osv.) Og vi oplevede også, hvor indignerede ganske almindelige cubanere er over EU`s resolution og den igangværende internationale kampagne mod deres land.

For at protestere mod EU`s grove resolution, der blander sig i interne cubanske anliggender og går USA`s ærinde, er der taget initiativ til at international underskriftsindsamling.

Alle, der virkelig støtter menneskerettigheder og respekt for andre landes suverænitet, opfordres til at skrive under på hjemmesiden

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. apr. 2010 - 06:00   30. aug. 2012 - 19:15

Kommentar