af Line Barfod, MF for Enhedslisten
Først kræver regeringen minusvækst i kommunerne.
Nu foreslår Kommunernes Landsforening, at der indføres brugerbetaling på velfærdsydelser, så for eksempel rige pensionister skal betale for egen hjemmehjælp. En dårlig idé kommer sjældent alene.
Ikke alene strider KL’s udspil mod grundprincippet i den danske velfærdsstat – at velfærd tildeles efter menneskelige behov frem for betalingsevne. Det betaler sig heller ikke i kroner og øre.
Den socialdemokratiske borgmester Jan Petersen fra Norddjurs fortalte på KL’s møde i marts, at de havde regnet på det i hans kommune:
De har 32 ældre over 75 år med en indkomst på over 350.000 kroner. Hvis de indfører brugerbetaling på deres rengøringshjælp, vil det give kommunen en samlet indtægt på cirka 30.000 kr. Det gør ingen væsentlig forskel i budgettet.
Hvis der for alvor skal penge ind på brugerbetaling, så skal næsten alle betale. Og så er det langt billigere og mere ubureaukratisk at opkræve penge ved at hæve skatten for alle rige – ikke kun for dem, der har brug for hjemmehjælp.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278