For hvert år der går, drejes historien en lille smule. For hver gang kapitalismens penneførere udgiver bøger og historisk materiale, forsøger man at nedtone eller helt udelade kommunisternes og arbejderklassens rolle.

Historiens vingesus en 4. Maj

Illustration: Bjørn Gemzøe

Kulturminister Per Stig Møller holdt en tale, hvor han hyldede Information og Børge Outze, som han kaldte »frihedens og fornuftens stemme.... en af vore betydeligste frihedskæmpere«. Kulturministeren hyldede også Winston Churchill – og Kaj Munk, men nævnte – naturligvis - ikke med et ord Sovjetunionen og den omfattende kommunistiske presse under krigen.

I denne uge var det 4. maj, Danmarks befrielsesdag. Dagen, hvor vi mindes de fem forbandede år under besættelsen.

I år var det 65 år siden, at nazisterne kapitulerede i Danmark. I historiens forløb er det kort tid. Men det er så længe siden, at der efterhånden kun er meget få nulevende, der selv kan huske og fortælle, hvad der skete dengang. 

Derfor er det vigtigt, at vi bruger dagen til at fortælle historien om kampen mod nazismen og dens danske medløbere og om den kommunistiske bevægelses enestående indsats i spidsen for det danske folks kamp for sin frihed. 

Det er en dag, hvor internationalismens styrke skal fortælles. Hvor vi skal fortælle vores børn, venner og familie om den helt afgørende rolle, Sovjetunionen og de kommunistiske partier spillede for at knuse nazismen og fascismen.

Den 4. maj er også en dag med mange traditioner. Jeg deltog som altid i det traditionsrige arrangement på Vesterbro i København, som afsluttes med et fakkeltog gennem Istedgade.

De borgerlige medier omtalte som vanligt stort set ikke demonstrationen i Istedgade eller andre af de aktiviteter, hvor kommunisterne var med til at markere befrielsesdagen. Deres fokus var på de aktiviteter, der blev lavet af hjemmeværnet og det øvrige borgerlige Danmark.

To bøger - to redaktører

Den 4. maj var også dagen, hvor der udkom to nye bøger og blev afholdt to receptioner i den anledning.

Den ene bog er om dagbladet Informations grundlægger, Børge Outze. Han var en borgerlig journalist og modstandsmand. Han blev en af de centrale talsmænd for den ikke-kommunistiske del af modstandskampen og chefredaktør for Information, som han startede fra den 5. maj 1945.

Begivenheden blev markeret af tv-avisen, som var til stede og filmede fra receptionen. Kulturminister Per Stig Møller holdt en tale, hvor han hyldede Information og Børge Outze, som han kaldte »frihedens og fornuftens stemme.... en af vore betydeligste frihedskæmpere«. Kulturministeren hyldede også Winston Churchill – og Kaj Munk, men  nævnte – naturligvis - ikke med et ord Sovjetunionen og den omfattende kommunistiske presse under krigen.

Bogen om Outze er – naturligvis - allerede blevet anmeldt i de fleste borgerlige dagblade.

Den anden reception blev afholdt i fagforeningen 3F, Bygge, Jord- og Miljø i Valby i anledningen af, at den gamle kommunist Anton Nielsen udgav sit store historiske erindringsværk Som bølger af hav.

Anton Nielsen skriver blandet om sin far Martin Nielsen, som var en ledende kommunist i krigsårene og folketingsmedlem for DKP og redaktør for Arbejderbladet indtil det grundlovsstridige kommunistforbud.

Anton Nielsen skriver om arbejderklassens og den kommunistiske bevægelses historie og fortæller om Sovjetunionens betydning for Danmark og dansk arbejderbevægelse.

Inden jeg gik til demonstration på Vesterbro nåede jeg heldigvis at deltage i receptionen i Valby. Her var der ingen kulturminister eller prominente repræsentanter for den borgerlige presse. Heldigvis. Men fagforeningen var fyldt af mennesker, der ville fejre Anton Nielsen og takke for hans bidrag i kampen mod historieløsheden.

Jeg har ledt, men kun fundet Antons vægtige bog anmeldt i dagbladet Arbejderen.

Historiens erfaringer skal bruges

Det er en gammel lærdom, at historien først og fremmest skrives af sejrherrerne.

For hvert år der går, drejes historien en lille smule. For hver gang kapitalismens penneførere udgiver bøger og historisk materiale, forsøger man at nedtone eller helt udelade kommunisternes, arbejderklassens og Sovjetunionens rolle. Hånd i hånd med den om-sig-gribende historieløshed ønsker man, at vi glemmer.

Et folk uden historie er ikke et folk.

Historien skal ikke gemmes i montre på støvede museer. Erfaringerne fra modstandskampen og fra kampen mod nazismen kan og skal bruges, både i dag og i morgen.

Jeg glæder mig til at læse og blive inspireret af Anton Nielsens bøger og er overbevist om, at Arbejderens anmelder har ret, når han skriver, at bedre indsigt i klassesamfundets mekanismer og historie findes ikke.