Danmark var på vej ind i en selvskabt, lokal konjunkturvending inden den internationale krise nåede os og indhyllede Foghs bommert i forglemmelsens nådige mørke
Regeringens liberalistiske holdning til al ting er ikke udpræget egnet til at håndtere en økonomisk krise. Lejlighedsvis kan det, der kommer ud af det, virke direkte komisk.
Således skal vi – som altid – prioritere væksten i den private sektor. Aktuelt er det nemlig denne, der har gjort os fattige – ved at tabe arbejdspladser. Derfor skal denne sektor gøres så stor som muligt. Det siger da sig selv – ikke?
Det var målet. Midlet er at skabe plads ved hjælp af besparelser i den offentlige sektor – først og fremmest i kommunerne og regionerne, hvor størstedelen af velfærdsproduktionen finder sted.
Vi har set det før. Det var nemlig sådan, Fogh orkestrerede sin korte, men meget omtalte højvækstperiode – fra 2004-06.
Imidlertid var Foghs vækst aldeles ude af balance.
Og en uafbalanceret vækst, hvor »hurtig« den end er, kan være værre end en lidt »langsommere« vækst, ja, faktisk værre end slet ingen vækst – i hvert tilfælde på det lidt længere sigt derved, at ubalancen destabilisere samfundet.
Således resulterede det voksende misforhold mellem vækst og velstand på den ene side og velfærdsforsyning på den anden i en afdæmpning af produktivitetsudviklingen – der i sidste ende blev direkte negativ.
Skal både hr. og fru Danmark arbejde mere og stadig mere effektivt, så forudsætter det, at velfærdssikkerheden følger trop. I 2004 og frem skete det stik modsatte. Og det resulterende velfærdsunderskud afsporede produktivitetsudviklingen.
Hermed var der i Foghs vækst indbygget en årsag til dens egen afdæmpning og nedgang.
Rent faktisk var Danmark på vej ind i en selvskabt, lokal konjunkturvending – i 2006-07 – inden den internationale krise nåede os – i 2008 – og indhyllede Foghs bommert i forglemmelsens nådige mørke.
Den model vil Lars Løkke nu bruge igen – med alverdens tilslørende »forklaringer«. Tak for sangen. Besinder regeringen sig ikke, indeholder dens politik – ligesom Foghs højvækst – alt hvad der skal til for at »gå kontra« – det vil sige forlænge den nu afklingende internationale krise med en ny, som kun vi selv har ansvaret for.
Til lykke Løkke.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
