10 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nej til aftaler med regeringen

Nej til aftaler med regeringen

Tirsdag, 11. maj, 2010, 10:11:43

Regeringen har med sit forslag til nulløsning samt udmeldte besparelseskrav på forhånd besluttet, hvad en økonomiaftale med KL og Danske Regioner skal ende med.

fra LO Storkøbenhavn v/ formand Peter Kay Mortensen

Der er ikke noget grundlag for at forhandle en ny kommunal aftale.

Regeringen har med sit forslag til nulløsning samt udmeldte besparelseskrav på forhånd besluttet, hvad en økonomiaftale med KL og Danske Regioner skal ende med.

Regeringens udmelding dækker over de kommende tre år. Derfor er der ikke noget forhandlingsmæssigt grundlag for at indgå en ny aftale. En aftale vil med regeringens udmeldinger ende med at blive et diktat.

Regeringens økonomiske udmeldinger går ud på, at danskerne skal spare sig ud af krisen. Det er ikke i overensstemmelse med den økonomiske udmelding, der kommer fra oppositionen.

Derfor må det politiske flertal i både KL og Danske Regioner undlade at tage stilling til en aftale, der i den grad blåstempler regeringens økonomiske nedskæringspolitik.

Det må være Folketinget, der tager ansvaret for den økonomiske udvikling i kommunerne efter regeringens udmeldinger. Og det må blive tydeligere for borgerne, hvor Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti vil spare på den kommunal velfærd.

Vi opfordrer samtidig byrådsmedlemmer fra Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og de Radikale til at stemme imod en eventuel aftale, der forringer den offentlige velfærd og blåstempler regeringens økonomiske politik.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. maj. 2010 - 10:11   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser