Der er al mulig grund til at være skeptisk overfor det konventionelle landbrug, når de opstiller ønsker om tilladelse til benytte større mængder N til dyrkning af dansk brødkorn.
af Holger Ø. Mortensen, Præstholm Mk., Odder
Igen og igen hører vi om danske bønder, som ønsker tilladelse til at benytte mere kvælstof til afgrøderne på markerne.
I denne forbindelse ønskes især at tilføre marker dyrket med hvede til brødkorn mere kvælstof (N). Dette for at øge glutenindholdet. Det danske areal med brødkorn udgør ca. 40.000 ha.
Det sydeuropæiske brødhvede har en betydelig bedre bageevne end dansk produceret brødhvede. Og danske handelsmøller kan med sikkerhed købe alt det prima brødhvede i Sydeuropa, de måtte ønske - sikkert også til en billigere pris end det danske.
Det ligner mest af alt et forsøg på at få lov til at gøde samtlige marker med mere NPK for at øge foldudbyttet. Reduktionen af N er i forvejen udsat flere år.
Men hvad er det, danske forbrugere af brød har behov for? Hvis man ønsker at fremme forbruget af »luftigt dansk produceret brød med ringe ernæringsværdi«, kan det have sin berettigelse. Men man burde i stedet plædere for et bedre og mere ernæringsrigtigt brød - og da gerne produceret af dansk brødkorn. På dette punkt bør brødmøllerne gå forrest.
Det har altid været god latin, at udenlandsk »hård« hvede var mere velegnet til brødbagning end det »bløde« danske ditto. Derfor har udenlandske hvedetyper som durum og spelt da også opnået en ganske stor udbredelse. Disse bedre hvedetyper giver et lavere udbytte end foderhvede, og kan ikke dyrkes i Danmark (dog med et vist held på Bornholm).
Men man kan heller ikke dyrke hverken kaffebønner, tobak eller appelsiner i Danmark. Og dansk sukkerproduktion burde også hurtigst muligt indstilles, da denne produktion kun kan fungere med meget store subsidier.
Der er al mulig grund til at være skeptisk overfor det konventionelle landbrug, når de opstiller ønsker om tilladelse til benytte større mængder N til dyrkning af dansk brødkorn.
Hvem skal kontrollere, om dette gødningstilskud virkelig ender på de rette marker? At lade bønderne udføre selvkontrol på dette område, kan man kun afvise - sporene skræmmer. Det er og bliver en skinmanøvre for at øge forbruget af NPK - herunder især kvælstof.
Og kan brødhvede pludselig ikke bruges til bagning - kan det i stedet bruges til svinefoder - endda så med højt foldudbytte.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278