09 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sender i Udkantsdanmark

Sender i Udkantsdanmark

Fredag, 14. maj, 2010, 10:12:02

Fra Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer (SLRTV)

I mere end 25 år har Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer i Danmark (SLRTV) arbejdet på at give befolkningen i lokalområderne – ikke mindst i udkantområderne – adgang til de lokale elektroniske medier. Det agter vi at fortsætte med.

Det lokale demokrati starter ved den enkelte borger, men borgernes ideer og tanker skal kunne formidles, så de kan nå ud til flere i den offentlige debat. Det er de lokale radio- og tv-stationer gode til. 

Derfor skal vi fortsat have de politiske og økonomiske muligheder for at kunne arbejde for og med borgerne i lokalsamfundene. Det kan og vil vi.

De forhandlinger om et nyt medieforlig, der foregår nu, skal tage højde for, at lokale elektroniske medier igen når ud til alle husstande både via æteren og via kabelnet. 

Politikerne skal se og lytte til alle, der formidler demokratiet i Danmark.

SLRTV organiserer på nuværende tidspunkt cirka 100 lokale og regionale ikke-kommercielle radio- og tv-stationer over hele Danmark.

Fra årsmødet i Aalborg den 8. maj.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. maj. 2010 - 10:12   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser