Konservatives forslag er ikke alene vanvittigt, det er potentielt livsfarligt.
af Line Barfod MF, Enhedslisten
Jakob Axel Nielsen (K) foreslog forleden, at man skal sætte kontanthjælpsmodtagere til at nedrive omkring 10.000 forfaldne bygninger i Danmarks udkantsområder.
De Konservatives forslag er ikke alene vanvittigt i en tid med høj arbejdsløshed, hvor der hellere skulle oprettes ordinære job; det er potentielt livsfarligt.
For få år siden omkom en yngre mand i løntilskudsjob i en arbejdsulykke i Støvring, hvor han netop var blevet sat til at rive et hus ned. Det skete, fordi sikkerheden ikke var i orden – og fordi manden ingen forudsætninger havde for at vide det.
Præcis det samme vil gælde de kontanthjælpsmodtagere, som de Konservative vil sætte til at rive huse ned uden den nødvendige sikkerhedsmæssige uddannelse. Skulle de alligevel bemærke farlige forhold, er mulighederne for at sige fra ringe.
Aktiverede har typisk ingen sikkerhedsrepræsentant, og deres aktiveringstilbud er blevet forhåndsgodkendt af en kommune, der intet ved om nedrivningsbranchen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278