De offentligt ansatte, pensionister og arbejdsløse står i første række, når regeringer bon’er regningen ud for den kapitalistiske krise.
af Mona Jensen
I dag strejker og demonstrerer offentligt ansatte igen i Grækenland imod, at deres løn skal sænkes med mere end 15 procent. Og i juni ligger der flere strejkedage i sigte imod regeringens pensionsreform, som ventes at blive offentliggjort 1. juni.
I Spanien demonstrerer de offentligt ansatte også i dag, fordi landets socialdemokratiske regering beslutter at barberer fem procent af deres løn fra 1. juni, indføre lønstop i hele 2011 og suspendere deres pensionsindbetalinger. Den 8. juni har fagforeningerne indkaldt til generalstrejke imod regeringens nedskæringer.
I går demonstrerede tusinder af offentligt ansatte i Rumænien imod at få deres lønninger barberet med 25 procent fra 1. juni. Regeringen har samtidig skåret 25 procent af sociale ydelser som blandt andet børnepenge, og pensionisterne mister 15 procent af deres pension.
Dertil kommer, at i både Italien og Irland har de borgerlige regeringer beordret lønnedgang.Og endelig slap statsminister Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Lene Espersen katten ud af sækken. De vil spare 24 milliarder på de offentlige budgetter. Får regeringen gennemført sin plan er der ikke plads til lønstigninger ved de offentlige overenskomstforhandlinger næste år. Dagpenge, pensioner og kontanthjælp bliver frosset fast på det nuværende niveau i de næste to år. Det betyder et de facto fald i indtægterne for de laveste indkomster i Danmark.
Og hvem ved, hvad der venter de offentligt ansatte i Storbritannien, når landets nye regering løfter sløret for spareplanen på over 50 milliarder kroner? Foreløbigt har de britiske fagforeninger advaret om »græske tilstande«, hvis regeringen begynder at pille ved de offentligt ansattes løn- og arbejdsforhold.
Gigantisk omfordeling
De offentligt ansatte, pensionister og arbejdsløse står i første række, når regeringer bon’er regningen ud for den kapitalistiske krise. Og det har bragt de offentligt ansatte på kogepunktet i en række EU-lande.
Der foregår med andre ord en gigantisk omfordeling af samfundets værdier på krav fra EU og Den Internationale Valutafond, der kræver enorme besparelser for at komme de kriseramte lande som Grækenland, Rumænien og Spanien til undsætning.
Der var ellers ingen smalle steder, da den ene bankpakke rullede ud over rampen efter den anden i Danmark og i andre lande. Og bankerne får så at sige dobbelt bonus, når besparelserne træder i kraft. Besparelserne i blandt andet Grækenland ruller nemlig direkte ned i bankernes kasser.
Sagen er nemlig den, at bankerne ligger inde med store dele af eurolandenes statsgæld til gode renter. En stribe eurolande, heriblandt også Grækenland og Spanien skal ud og låne flere penge, for at betale afdrag og renter på denne statsgæld til endnu højere renter. Det skal betales med besparelser på løn, pensioner og sociale ydelser.
Euroen på bistand
Besparelserne skal også redde den skrantende euro, som den tyske forbundskansler Angela Merkel erkendte, da det tyske parlament skulle vedtage sit bidrag til den gigantiske eurofond, som også Danmark kaster penge i.
Det interessante i den bølge af regeringsdikterede lønnedgang, som hærger EU-landene nu, er, at i halvdelen af tilfældene er det socialdemokratiske regeringer, der svinger sparekniven. Det gælder Grækenland, Spanien og Portugal, hvor regeringerne er blevet valgt på løfter om at gennemføre en anden politik.
Euroreglerne udstikker kursen og skelner ikke imellem borgerlige og socialdemokratiske spareknive, for reglerne blev i sin tid vedtaget af både socialdemokratiske og borgerlige regeringer. Det er værd at huske, når Danmark får en S-SF-regering.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
