Når vi begynder at flyve produkter til middagsbordet, er der ingen tvivl om, at det ikke gavner det globale miljø.

co2op

af Hans Henrik Samuelsen

Der er noget inkonsekvent ved mange af de ting og sager, vi kan købe i supermarkederne. Hvor kommer de fra, hvordan og hvorfor er de fremstillet?

Meget tyder på, at vi spiser, hvad der sættes foran os. Med andre ord tager vi gerne imod tilbud fra nær og fjern uden videre tanker om, hvilke forhold varerne er blevet til under. Det kan eksempelvis være lækre varmtvandsrejer fra Sydøstasien, der er produceret uden hensyn til miljøet. Kun få tænker på, at halvdelen af verdens mangrove-skove er udryddet på grund af rejefarmenes tilblivelse.

Antallet af produkter fra fjerne egne er nærmest overraskende. Dog er gode råd om deres konsekvenser få. Lad os derfor være ærlige og erkende, at supermarkedernes primære interesse i dag er at sælge så meget som muligt – miljøet kommer i anden række. Umiddelbart virker det som om, de mange eksotiske produkter har fundet vej til vores hjem uden om vores bevidsthed – lidt efter lidt. De kommer med tog, bil og skib, men er der tale om friske varer, flyves de gerne ind. Det kan være alt lige fra roser til fisk fra den anden side af jorden.

Når produkter kommer ud at flyve, forbindes de med et ekstremt energiforbrug. Vores køb af dem puster derfor til drivhuseffekten. Import af produkter med fly fra den anden side af Jorden, genererer 1.700 gange mere CO2 end, hvis de er transporteret 50 kilometer med lastbil. Det er svært at sige, hvor meget eksotisk mad der er produceret under betænkelige forhold; men når vi begynder at flyve produkter til middagsbordet, er der ingen tvivl om, at det ikke gavner det globale miljø.

Danmark er et af de lande i verden, der udleder mest CO2. Alverdens klimaforskere har konkluderet, at vi skal bringe vores forbrug af kul og olie til et nulpunkt. Det skal vi hurtigst muligt have gjort noget ved, ellers får vi skabt nogle alvorlige problemer. Eksotisk mad må være et af de letteste områder at spare på CO2-udlippet. For hvem har virkelig brug for asparges fra Peru? Hvad skete der med lokalt producerede, sæsonbetonede madvarer?

Klimaproblematikken løser sig ikke bare, fordi vi undlader at spise et par opdrættede rejer, der har været ude at flyve. Men samlet set er der mange små ting i vores hverdag, der peger den forkerte vej. Måske er det mangel på viden, der hæmmer vores ansvarlighed. Måske er det et manglede incitament til at gøre tingene anderledes. Hvem ved?

At handle i et moderne supermarked og samtidig vide, hvad der giver god mening at købe, er ikke let. Derfor