En liste med sundheds¬skadelige ingredienser peger ikke ligefrem på uvidenhed; men desværre er den underlagt det, man kalder erhvervsinteresser.

co2osmetik

af Hans Henrik Samuelsen

Kosmetik bruges til at dække eller ændre vores ansigtstræk udadtil. Vi skjuler skævheder, fremhæver specielle karakterer, skaber et yngre udseende eller anderledes image. Med andre ord handler det om at tilpasse det ydre.

Kosmetikkens historie går flere tusinde år tilbage, og det er derfor svært at fastslå, hvem der fandt på det. Dog kan alle godt forestille sig malede ansigter blandt regnskovens urfolk og den veldekorerede overklasse i de ægyptiske, græske og romerske civilisationer.

Til stor skade for brugeren indeholdt kosmetik fra de gamle civilisationer bly og kviksølv. Når man tænker på konsekvenser som død og misdannelse, er det påfaldende at konkludere, at der var tale om uvidenhed.

I dag har kosmetikken spredt sig til alle samfund jorden over. Hvert år bruger vi omkring 35 milliarder euro på at dække og fremhæve.

Flere og flere kemikalier finder vej til produkterne, der også er præget af nano-teknologiens mirakler og farer. Med den størrelse industrien har i dag, skulle man tro, at der også var penge til at komme eventuelle skader i forkøbet. Virkeligheden ser dog anderledes ud.

Listen over tilladte hormonforstyrrende og allergi- og kræftfremkaldende tilsætningsstoffer er lang.

Eksistensen af en liste med sundhedsskadelige ingredienser peger ikke ligefrem på uvidenhed; men desværre er den underlagt det, man kalder erhvervsinteresser. For den enkelte forbruger er det svært at vurdere konsekvenserne af kemien.

Kosmetikindustrien er langt fra det eneste område, hvor man forsøger at dække over virkeligheden. For at beholde deres image har tobaksindustrien eksempelvis i årevis været ganske fikse til at fortælle, at cigaretter ikke var sundhedsskadelige. Heldigvis er de holdt op med det.

I dag taler man meget om energiforbrug og CO2 og nødvendigheden af at nedsætte det markant. Bilindustrien fortæller dagligt, at det sagtens kan lade sig gøre at køre i bil og være klimavenlig samtidig – bare man kører i det, de kalder en miljørigtig bil.

Her kommer den kosmetiske komik ind i billedet, for der findes ikke nogen miljørigtige biler. Sandt er det, at nogle kører længere på literen end andre; men man bliver ikke sund af at ryge ti cigaretter om dagen i stedet for 20. Sundhed kan først bruges, når vi når nul.

Nu er det ikke kun mennesker og virksomheder, der bruger kosmetik, lande gør også. Danmarks CO2-udslip er for eksempel beregnet uden at tage landets største virksomhed med. Kun når landets sunde økonomi skal fremhæves, indgår disse tal.

Hvem tjener denne kosmetik, og hvorfor er den til?