af Leif Randeris, Indvandrerrådgivningen, Århus
Arbejdsminister Inger Støjberg mener, at dagpengeberettigede er på offentlig forsørgelse!
Helt berettiget klagede en borger i DR’s morgenradioavis den 19. maj over at skulle tvangsansøge om to job om ugen på trods af, at denne havde en arbejdskontrakt.
Arbejdsminister Inger Støjberg udtrykte flere gange i indslaget, at dagpenge igennem arbejdsløshedsforsikring er offentlig forsørgelse.
Indtil nu har det været sådan, at tilmeldelse til en a-kasse er blevet kaldt en forsikring. Borgeren skal opfylde nogle skrappe betingelser for at tilmelde sig arbejdsløshedsforsikringen, samt betale en månedlig ydelse.
Ministerens uvidenhed, nedladenhed og hån mod arbejdsløshedsforsikrede borgere er symptomatisk for hende og regeringen.
Arbejdsminister Inger Støjberg skylder de mange borgere, der har forsikret sig mod arbejdsløshed, en undskyldning for sine grove udtalelser – specielt de borgere, der igennem det meste af deres liv har været forsikret i en a-kasse.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278