08 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Manglende sikkerhed – ansvarsfrit?

Manglende sikkerhed – ansvarsfrit?

Torsdag, 17. juni, 2010, 09:06:13

 

fra Malernes fagforening Storkøbenhavn v/ formand Bo Rosschou

Til beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

Kære Inger Støjberg. En maler fik ved en ulykke på en arbejdsplads i 2008 byggepladsstrøm igennem sig.

Han blev påført skader som har medført, at Malernes fagforening har rejst erstatningssager for ham, både civilretligt og som arbejdsskadesag.

Malerfagets Sikkerhedsudvalg, som består af Malernes fagforening og Københavns Malerlaug, kunne ved besøg på arbejdspladsen efter ulykken konstatere, at forholdene var groteske.

Der var rod, nedstyrtningsfare og manglende afspærringer.

Efterfølgende kontaktede fagforeningen Arbejdstilsynet seks gange og Københavns Politi to gange med henblik på, at de ansvarlige for ulykken kunne drages til ansvar.

Vi må desværre nu – halvandet år efter ulykken – konstatere, at dette ikke er sket.

De ansvarlige for byggeriet, hovedentreprenøren Jönsson A/S og bygherren Tårnby Kommune, er dermed ikke blevet draget til ansvar af myndighederne.

Efter vores opfattelse bør du som beskæftigelsesminister reagere på, at det er omkostningsfrit for byggeledelse og bygherre, at gældende lovgivning omkring sikkerhed på vores byggepladser i denne sag ikke er håndhævet af vores myndigheder, idet vi har indtryk af, at sagen ikke er enestående.

Vi opfordrer dig derfor til at kontakte justitsministeren med henblik på, at der afsættes arbejdskraft og gives instrukser til de udøvende myndigheder, så gældende lovgivning bliver håndhævet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. jun. 2010 - 09:06   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser