af Eigil Nielsen, Frederiksværk

I sluterklæringen fra 41 kommunistiske partiers internationale seminar (Arbejderen den 12. juni) gives en karakteristik af den kapitalistiske systemkrise.

Et væsentligt aspekt i denne krise er imidlertid udeladt. Det er kapitalismens magtesløshed over for at klare de klimatiske udfordringer, der viser sig i forbindelse med en stigning i atmosfærens gennemsnitstemperatur.

Vi har alle fået beskrevet de frygtelig følger, som er begyndt at vise sig, såsom havets stigning, oversvømmelser, landskaber gjort til ørken, orkaner og meget mere.

Den store klimakonference i København og efterfølgende møder og diskussioner viser tydeligt, at kapitalen i de rige lande ikke har ønske om eller evne til at gøre noget effektivt ved problemerne.

Fidel Castro har påpeget, at får udviklingen lov at fortsætte på kapitalens nuværende præmisser, står verden over for sin undergang.

Der er derfor al grund til, at de kommunistiske partier prioriterer klimakampen højt. Den vil kunne samle mennesker fra brede sociale lag, og den vil give mulighed for at påvise, at det kapitalistiske system må udskiftes med ét, hvis højeste mål er at redde vor klode og skaffe dens mennesker ordentlige levevilkår.