08 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Det gule kort er kriminelt

Det gule kort er kriminelt

Lørdag, 19. juni, 2010, 10:25:06

 

af Danmarks Naturkomité ‑v/ Holger Ø. Mortensen, Odder

Gennem flere år har der været stor opmærksomhed om den stadigt større anvendelse af antibiotika i den konventionelle svineproduktion.

Der er overhængende fare for, at det umådeholdne forbrug vil øge antallet af resistente bakterier. Det formodes at 3-400 mennesker årligt dør grundet resistente bakterier. Tallet er stigende.

Nu udtaler fødevareminister Henrik Høegh, at man vil iværksætte en offensiv mod det store antibiotikaforbrug i landbruget – og blandt andet uddele »gule kort« til bedrifter med grise, som benytter store mængder antibiotika.

Fødevareministeren er selv svineproducent. Det kunne være spændende at få aktindsigt i hans svinebedrift for at se, hvor meget antibiotika der bruges her.

Det er ulovligt at bringe andre borgeres liv i fare. Det er det, danske svineproducenter er i færd med. Hvis man afsløres med en kniv i lommen, risikerer man at få syv dages fængsel. Men hvis man truer hele det danske sundhedssystem, får man et gult kort.

Danmarks Naturkomité har indsamlet midler til en annoncekampagne mod det store forbrug af antibiotika – flere annoncer har allerede været bragt i Politiken.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. jun. 2010 - 10:25   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev