08 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kristelig overenskomst gælder ikke for lærlinge

Kristelig overenskomst gælder ikke for lærlinge

Tirsdag, 22. juni, 2010, 10:23:51

Kristelige indgår så dårlige aftaler, at de ikke godkendes i retssystemet. Det er overenskomsten mellem 3F og Dansk Byggeri - og kun den - der afgør murerlærlinges aflønning.

af Tonni Hansen, Formand 3F Sydfyn og LO Sydfyn

Tvistighedsnævnet har slået fast i en principiel kendelse, at overenskomsten mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagbevægelse er for dårlig til murerlærlinge. Det er sket i en konkret sag og det er i den forbindelse samtidig ligegyldigt, om lærlingen har skrevet under på en uddannelsesaftale, der henviser til Kristelig Arbejdsgiverforenings overenskomst.

Det er dermed slået fast med syvtommersøm, at det er overenskomsten mellem 3F og Dansk Byggeri - og kun den - der afgør murerlærlinges aflønning.

Det skal lærlingene være glade for. Det betyder nemlig, at lærlinge skal aflønnes ens, uanset hvilke aftaler arbejdsgiveren henviser til,

I den konkrete sag blev arbejdsgiveren i øvrigt dømt til at betale godt 52.000 kroner til murerlærlingen. Beløbet svarer til forskellen mellem de to overenskomster i den periode, lærlingen blev aflønnet efter den billigere kristelige overenskomst.

Med afgørelsen i Tvistighedsnævnet er det nu sikret, at det er slut med en ringere løn, med henvisning til kristeliges dårligere lønaftaler end de aftaler, som fremgår af 3F’s kollektive overenskomster indenfor uddannelsesområdet.

Samme princip er netop for kort tid siden også slået fast i en dom i Østre Landsret fra Dansk Metals overenskomstområde mod netop Kristelig Arbejdsgiverforening. Også her forsøgte en arbejdsgiver at »underbetale« sin lærling med henvisning til kristeliges ringe lønaftaler. Også HK har afgørelser, hvor det slås fast, at det er HK’s overenskomster der er gældende.

Vi kan i LO-fagbevægelsen, med henvisning til førnævnte afgørelser, hermed sikre lærlingene en anstændig aflønning i henhold til de rigtige fagforeningers overenskomster. Vi må med afgørelserne  også gå ud fra, at det er slut med flere krumspring for at aflønne lærlingene ringere med henvisning til kristeliges dårligere overenskomster.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. jun. 2010 - 10:23   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev