Den 28. maj modtog jeg et brev fra Dansk Metal’s næstformand Claus Jensen, som bagatelliserede min kritik af ytringsfriheden i forbundet.

af Lars Ulrik Thomsen, medlem af Metal, Esbjerg

For øjeblikket er der en debat om fagbevægelsens politiske tilhørsforhold. Som mangeårigt medlem af Dansk Metal må jeg på det kraftigste advare mod, at LO igen bliver et halehæng til Socialdemokraterne.

I min afdeling Metal Esbjerg, der har et flertal af socialdemokrater i ledelsen, har det de seneste ti år været umuligt at komme igennem med andre synspunkter end bestyrelsens. Ja, det er end ikke muligt at få en debat om forbundets udvikling på trods af medlemsflugt, og at der mangler en generation af unge i fagbevægelsen.

Til vores generalforsamling i Dansk Metal den 20. april i år havde jeg indsendt følgende forslag:

»Alle medlemmer i Dansk Metal har lige rettigheder. Det betyder også, at der bør være mulighed for at komme til orde i vores afdelingsblad og i Metal-magsinet.«

På forslag fra dirigenten vedtog generalforsamlingen, at jeg skulle skrive et brev til forbundets hovedbestyrelse. Så ville afdelingens formand Dan Rasmussen fremlægge sagen som HB-medlem.

Den 28. maj modtog jeg et brev fra Dansk Metal’s næstformand Claus Jensen, som bagatelliserede min kritik af ytringsfriheden i forbundet. Men det var ikke det væsentlige. Hermed har afdelingens formand og daglige ledelse tilsidesat generalforsamlingens beslutning om, at sagen skulle forelægges for hovedbestyrelsen.

Det er en krænkelse af forbundets love, paragraf 22, hvor der står, at afdelingens højeste myndighed er generalforsamlingen. Ligeledes en krænkelse af paragraf 28, hvor der står, at formanden varetager den daglige ledelse i overensstemmelse med generalforsamlingens beslutninger.

Det betyder, at Metal ikke bare krænker mine muligheder for at komme til orde i forbundets blad, men også tilsidesætter de demokratisk trufne beslutninger på generalforsamlingen.