Det var netop retten til at føre en selvstændig, økonomisk politik, der var det afgørende argument for at stemme nej til euroen.
af Per Clausen, EU-ordfører for Enhedslisten, Aalborg
Det er i direkte strid med befolkningens afvisning af euroen ved flere folkeafstemninger, når statsministeren nu vil sende et udkast af den danske finanslov til godkendelse i EU og aktivt arbejder for, at Danmark skal underlægges bøder og andre sanktioner, hvis vi ikke følger EU’s krav til vores økonomiske politik.
Det var netop retten til at føre en selvstændig, økonomisk politik, der var det afgørende argument for at stemme nej til euroen. Statsministeren er nu i færd med et omfattende forræderi mod resultatet af disse folkeafstemninger.
Derfor kræver vi, at der gennemføres en folkeafstemning, før denne markante afgivelse af suverænitet gennemføres.
Vi vil selv stille et forslag i Folketinget om dette, når Folketinget samles igen til oktober, men vi forventer, at også DF og SF vil bruge deres politiske indflydelse til at fastholde nej’et til euroen.
Reelt betyder regeringens linje i denne sag, at vi opgiver en række af de fordele og frihedsgrader, vi har, fordi vi står uden for euroen. Der er derfor tale om et udemokratisk kup mod befolkningens flertal, som må stoppes.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278