I praksis er vi allerede nu mange studerende, der i vores dagligdag oplever, at der bliver skåret ned i antallet af undervisnings- og vejledningstimer.
af Michael Thomsen, bestyrelsesmedlem i SF Bispebjerg, København
Til Venstres landsmøde 2009 sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen, at han ønskede danske universiteter og højere læreanstalter i absolut verdensklasse.
Som studerende og politisk aktiv, der følger den politiske debat, oplever jeg et mis-match mellem glansbilledet, hvad angår de højere danske læreanstalter, som vi kan se frem til inden for en overskuelig tidshorisont, og den virkelige udvikling, der finder sted på de højere læreanstalter herhjemme qua VK-regeringens samt Dansk Folkepartis disponeringer.
I 2012 skal der spares 125 millioner kroner; herunder en stor del på personale. På stående fod ved vi ikke, hvad der venter de højere læreanstalter i perioden fra 2013 og frem.
De Konservatives nye videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, kunne – da hun skulle besvare spørgsmålet vedrørende de højere læreanstalters budgetter – i Deadline klokken 22,30 den 9. juni – udelukkende love, at der kunne skabes fuld klarhed over de højere læreanstalters budgetter senest i efteråret 2012. Med andre ord på den anden side af et kommende folketingsvalg.
Dette kan give de borgerlige partier rig mulighed for at skjule de reelle økonomiske hensigter, der gemmer sig bag de malende beskrivelser om en uddannelsessektor i absolut verdensklasse.
Det kommende folketingsvalg kan altså med andre ord gå hen og blive et skæbnevalg for uddannelsessektoren.
I praksis er vi allerede nu mange studerende, der i vores dagligdag oplever, at der bliver skåret ned i antallet af undervisnings- og vejledningstimer med den konsekvens til følge, at studierne bliver stadigt mere ustrukturerede – med forsinkelser og frafald som en naturlig følge.
Disse frafald vil betyde, at uddannelsesinstitutioner går glip af den færdiggørelses-/ kandidatbonus, som regeringen gennem de forgående år allerede har ladet udhule de grundlæggende taxametertilskud.
Således mister uddannelsesinstitutioner i praksis løbende økonomiske midler – i en ond spiral, hvor færre økonomiske midler kan afføde færre dimittender, der så igen afføder færre økonomiske midler, og så fremdeles.
Frafald var også den skæbne, den nuværende videnskabsminister led, under sine jurastudier ved Aarhus Universitet, så hun burde vide, hvilke bevæggrunde nogle af disse studerende agerer ud fra.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
