Det må være tydeligt for enhver, at jo mere asociale de rige bliver, jo mere ulighed bliver der skabt, som efterfølgende giver færre aftagere til de riges produktion.

af Klaus Jensen, Randers

Hvis de rigeste i det kapitalistiske verdenssamfund bliver ved med at tage afstand fra en socialistisk indstilling til samfundet, graver de så i virkeligheden ikke deres egen grav.

Hvor de i jagten på stadig større profitter – samtidig med at ville betale en stadig mindre del af overskuddet tilbage til fordeling af værdierne – fremtvinger en større ulighed som udvikler flere dårligt stillede i samfundet.

Denne effekt giver færre købere til de produkter, som de rige producerer, hvorved afsætningen falder, og medarbejderne bliver afskediget for at kunne holde profitten oppe.

Efter en tid indser de rige, at man må flytte virksomhederne hen til en billigere arbejdskraft for at fastholde de høje profitter.

Ved sådan en flytning efterlader man et marked, hvor aftagerne til produkterne bliver endnu færre, fordi arbejdsløsheden stiger.

Derfor må det være tydeligt for enhver, at jo mere asociale de rige bliver, jo mere ulighed bliver der skabt, som efterfølgende giver færre aftagere til de riges produktion, hvorved profitten falder, og de rige nu ender med at blive fattigere.

»Til dem som alting vil tage, forvent ikke at få noget tilbage.«