I over tres år har vi levet med en lov og ret, hvorefter det er fædrelandskærligt at være agent for CIA, men landsforræderisk at være agent for KGB.
af Per Diepgen, Horbelev
Retten i Svendborg mente åbenbart, at det var løgn og professorlatin at kalde Jørgen Dragsdahl KGB-agent.
Men det bekræfter ikke desto mindre, at vi i over tres år har levet med en lov og ret, hvorefter det er fædrelandskærligt at være agent for CIA, men landsforræderisk at være agent for KGB.
At vi lever på løgn og magtfordrejning, brugte Bush-Fogh magtbrynde for at gennemtrumfe, da de – for at matche kapitalismens brug af krise og kaos – løgnagtigt påstod masseødelæggelsesvåben i Irak og opnåede et kulturchok, der kan føre til en tredje verdenskrig.
I det moderne vestlige forbrugersamfund er vi blevet så bange for at dø, at vi overalt opstiller hjertemassageapparater, så folk ikke engang kan få lov til at dø – og dø i fred.
Samtidig sender vi soldater ud i alverden for at slå andre folk ihjel. Den moderne kultur har allerede glemt erfaringerne fra sidste krig i landet og erkendelsen af den nøgne død, men har fået en tro på selvretfærdighedens gud.
Vi lever i et galehus!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278