af Bo Vesterlund, Kolding, medlem af SF´s internationale udvalg.
I knap 10 år har vi haft en 24-årsregel for familiesammenføring af ægtefæller, hvor den ene part ikke er statsborger i et EU-land.
Dette har ført til, at danske familier er blevet splittet, fordi faren eller moren ikke har måttet bo i Danmark, før begge er fyldt 24 .
Nu må mødre/fædre af og til vente to - tre år på at flytte sammen med familien – men med en 28-årsregel (som DF kræver for den støtte, det giver V og K) vil splittelsen jo vare længere...
Den officielle begrundelse for 24- og eventuel en 28-årsregel er at hindre tvangsægteskab. Men hvor mange tvangsægteskaber er blevet forhindret af reglen? Jeg kender ikke til nogen dokumentation for væsentlige resultater.
Hvis ganske få tvangsægteskaber undgås, og mange familier fortsat splittes ad, er bivirkningerne så ikke for store?
Ud fra en nedarvet forestilling om Øst og Vest hævder man nu, at tvangsægteskaber aldrig forekommer i »den frie vestlige verden« – men at de er almindeligt udbredte i Mellemøsten og i forbindelse med familiesammenføring af en ægtefælle her fra. Myter om den arabisk/muslimske verden dæmoniserer af og til denne – og forstærker vores negative indtryk.
Historisk har vi frigjort os fra tvangsægteskaber gennem mentalitetsændringer med øget respekt for unges rettigheder. Lad denne mentalitetsændring fortsætte.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
