fra Danmarks Naturkomité v/ Holger Ø. Mortensen, Odder

Fødevareminister Henrik Høegh (landbrugsminister) praler på uklædelig vis af regeringens indsats over for resistente bakterier. Det har han ingen grund til.

Men han viser til gengæld stort talent i retning af at anvende sprogblomster fra landbrugets havebed med tomme fraser.

Han er »trukket i arbejdstøjet« for at »knække kurven« i »reduktions-arbejdet« med et »gult kort«. En imponerende tirade. Men helt uden indhold. Lad os prøve med lidt fakta:

12 procent af dansk kød indeholder multiresistente bakterier og skal behandles med engangshandsker og desinficeres grundigt inden det indtages. Alt andet er livsfarligt.

Som følge af myndighedernes tilbageholdende indsats er 41 procent af svinebesætningerne i følge tal fra EU inficerede med resistente salmonellastammer.

Så Høeghs sammenligning med »vore nabolande« holder ikke. I øvrigt er værre forhold andre steder jo ingen garanti for, at alt er i orden herhjemme.

I 2004 blev en snes dyrlæger, som udskrev 33 procent af al svinemedicin, indbudt til samtale med en repræsentant for Fødevarestyrelsen for at få styr på deres udskrivninger.

Det hjalp ikke spor, for forbruget er steget lige siden, og fire af dyrlægerne ligger fortsat på top til listen med hensyn til medicinudskrivning.

At der er seks nye navne på listen, viser bare, at hverken gule, røde, grønne eller stribede kort giver sikkerhed for noget som helst.

I Fødevareministeriet har man opfundet et smart begreb, nemlig »kritiske antibiotika«, som anvendes fortrinsvis til mennesker. Her er forbruget i følge ministeren faldet.

Men dette fald er mikroskopisk, og det vil under alle omstændigheder være særdeles kritisk, hvis landbruget får fri råderet over nogle typer antibiotika, som så gøres uanvendelige for mennesker, fordi alle mulige bakterier er blevet resistente.

Så vil landbruget jo bare forlange nye midler, så svinene til sidst har overtaget al medicinen.

Danmarks Naturkomite forlanger øjeblikkeligt stop for landbrugets anvendelse af antibiotika. Det ville sætte de dygtige danske landmænd på verdenskortet, men det kræver, at ministeren sætter en klart mål og en klar tidsramme.

Det gør han ikke. Så skal han nemlig for alvor i arbejdstøjet.