07 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lægemangel

Lægemangel

Torsdag, 12. august, 2010, 10:57:14

At ansætte hollandske, tyske, baltiske og østrigske læger til at afhjælpe lægemanglen vil kun være en lappeløsning.

af Jesper Madsen, Aalborg

Det burde være en selvfølge at kunne få en læge i en sådan stor by som Aalborg.

Der skal være lukket for patienttilgangen hos samtlige læger i Aalborg. Og det er endnu uvist, hvornår der igen kan tages imod nye patienter.

Nu skal vi have sat fokus på at rekruttere og tiltrække læger. Vi er nødt til at gøre noget for at tiltrække de praktiserende læger. Vi har også brug for at rekruttere flere nye læger. Vi er nødt til få fat i de yngre læger, så de også vil søge til Aalborg-området. 

Ved at samle de mindre lægepraksisser i større sundhedshuse/lægehuse/behandlerhuse kan de udover de praktiserende læger også rumme speciallæger, tandlæger, øjenlæger, kiropraktorer, psykologer, hudlæger, øre-, næse-, halslæger, fysioterapeuter, diætister, terapeuter med flere under samme tag. 

Og så skal regioner og kommuner også have lov til at købe ejendomme og leje dem ud som sundhedshuse/lægehuse/behandlerhuse, så de yngre læger kan undgå at  skulle købe en dyr gammeldags praksis.

Vi vil på den måde få læger, som har den ny teknologi og nyt udstyr. På denne måde vil læger med flere også få en billig husleje, eventuelt være flere om de samme sekretærer, jo flere de er under samme tag, jo billigere bliver det for den enkelte. På den måde kan vi få et godt velfungerende sundhedsvæsen. 

Jo flere praktiserende læger, vi har overalt i landet, jo bedre kan vi sikre, at alle borgere blive tilknyttet en praktiserende læge. Ved at samle flere læger under samme tag, bliver det også mere attraktiv for de yngre læger at søge en praksis. 

Og så kan jeg ikke forstå, at regeringen og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen ikke ville se positiv, på Aalborg Universitets ansøgning om lov til at optage 50 ekstra studerende på den nye lægeuddannelse, som de ansøgte om i 11. time. Universitet fik afslag med den begrundelse, at 1400 pladser på lægeuddannelsen på landsplan er, hvad der er behov for. Samtidig har vi mangel på læger. 

At ansætte hollandske, tyske, baltiske og østrigske læger til at afhjælpe problemet vil kun være en lappeløsning, fordi det vil give, sprogproblemer imellem patient og læge.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. aug. 2010 - 10:57   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev