Gamle nedslidte kloakanlæg gør ikke problemerne mindre, når først der lukkes op for sluserne, og regnen vælter ned.
af Christian Juhl, formand, 3F Silkeborg
Efter de sidste dages voldsomme regnskyl er debatten om regnvand i kloakkerne igen aktuel.
Gamle nedslidte kloakanlæg gør ikke problemerne mindre, når først der lukkes op for sluserne.
Enhver kommune bør sætte sig som mål at rette op på mange års forsømmelser. Det er billigt i en tid med stor arbejdsløshed, hvor enhver ny i arbejde betyder sparede dagpenge.
Og når de er i gang med gravearbejdet, er det en god ide at dele vandet i spildevand og regnvand, som det sker ved nybyggeri.
Men bedst og billigst ville det være at sikre faskiner/nedsivningsanlæg på folks parceller, så regnen siver ned, hvor den er faldet.
Jeg tror ikke, man nødvendigvis skal regulere den slags med afgifter, som miljøminister Karen Ellemann foreslår.
En bedre ide vil være, at hver kommune opretter en lille entreprenør-enhed, der gratis etablerer faskiner for alle de grundejere, der ønsker det.
Udgiften til indsatsen vil tjene sig hjem i sparede kloakrør, oversvømmede kældre og andre problemer fra de voldsomme regnskyl.
Og så er der en del gode og fornuftige arbejdspladser i indsatsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278