VKO-partierne ønsker ikke velfærd
![](http://old2010.arbejderen.dk/sites/arbejderen.dk/files/imagecache/aef_image_story_image_example/imagecache/aef_image_original_format/09-brev-hardy-web-138.jpg)
af Hardy Hansen, Netværket for velfærd og demokrati 2010
De økonomiske rammer, regeringen har fastlagt for kommuner og regioner, fører til drastiske forringelser af borgernes velfærd og omfatter meningsløse massefyringer i kommuner og regioner.
Nedskæringerne af aktiviteter vil samtidig undergrave mulighederne for et økonomisk opsving, så krisen i stedet forlænges og arbejdsløsheden vokser.
Regeringens førte politik er et nyt bevis på, at økonomi i høj grad handler om magtfordelingen mellem lønmodtagere og kapitalejere. Når borgerlige økonomer som tidligere overvismand Birch Sørensen og nationalbankdirektør Niels Bernstein for få år siden efterlyste større arbejdsløshed, var intentionen at forbedre kapitalejernes styrkeforhold på bekostning af lønmodtagernes.
Det samme gælder kampagnen for afskaffelse af efterlønnen, der vil føre til en markant forøgelse af arbejdsløsheden, der allerede i dag omfatter 230.000 personer, og som fortsat stiger.
Regeringens nedbrydningsplan med store velfærdsforringelser og øget arbejdsløshed vil ligeledes ændre styrkeforholdet til gavn for kapitalejerne.
En lønmodtagerpolitik ville derimod blandt andet gennem investeringer øge efterspørgslen og skabe en udvikling hen imod fuld beskæftigelse.
Den ville også gennem investeringer og forskning stimulere den forbedring af produktiviteten, som den private sektor åbenlyst ikke af egen drift er i stand til at fremskaffe.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278