Selvfølgeligt kan alle hjælpe den gamle dame over vejen, men derfor er alle ikke kvalificerede til at være hjemmehjælpere.

af Gustav Bunzel, formand for Landsorganisationen Arbejdsledige (LA)

Ingen tvivl om at de sommerens afsløringer af svindel i hjemmehjælpen er forargelige. Men her må man lige huske to ting. Forargelse er også en måde gratis at pudse egen glorie, derfor er forargelse særdeles populær. Fordi nogle i en gruppe svindler, kan man ikke slutte, at alle gør det.

Landsorganisationen af Arbejdsledige (LA) har for længe siden gjort opmærksom på det problematiske i at tvinge ledige ud i job, som de hverken ønsker eller er egnede til. Man kan godt hade jobbet som opvasker, uden at der sker den store skade herved for brugerne af opvasken. Men den går altså ikke i hjemmehjælpen.

 Hvis opvaskeren ikke er hurtig nok (i det private), bliver han fyret. Hvis han/hun er aktiveret som opvasker i det offentlige til kontanthjælpen, kan man næppe forvente høj produktivitet. Tempoet er faktisk vedkommendes eneste pressionsmiddel. Ligesom slavernes eller fæstebøndernes. Jo mere den aktiverede laver, desto mere arbejde tager han fra de andre, gratis.

 Ledighedspolitikken har altså tvunget mange ledige ind i hjemmehjælpen mod deres ønske, og selv om de var uegnede. Hvorledes har kommunerne undersøgt hjemmehjælpernes egnethed?

 Selvfølgeligt kan alle hjælpe den gamle dame over vejen, men derfor er alle ikke kvalificerede til at være hjemmehjælpere. Dette er ikke nogen form for undskyldning, men et forsøg på en forklaring. Omsorgsvigtet kan ikke forklares ved dårlig moral. Det er dårlig moral. Årsagen til dårlig moral er ikke dårlig moral. Systemfejl medfører dårlig moral. Tvang medfører dårlig moral.

 Markedets frihed må også gælde arbejdsmarkedet. Og her begge parter, både udbydere (sælgere) og efterspørgere (købere). Ledige må have frihed til at sige nej, ellers korrumperer systemet.