Miljøforvaltningen og den økonomiske forvaltning skal adskilles, erklærer IA i denne udtalelse, som blev vedtaget på sommermødet.
fra Inuit Ataqatigiit, IA
1. Inuit Ataqatigiit fastholder en nul-tolerance overfor uran og andre radioaktive stoffer. Vi er af den opfattelse, at udnyttelse af vores ikke levende ressourcer skal ske i respekt for miljøet og mennesket.
Det er vores opfattelse, at det vil være uansvarligt at ophæve nul-tolerance. Det er yderst vigtigt at pointere, at der findes mineralefterforskning, der ikke inkluderer uran. Der er på nuværende tidspunkt udstedt 93 licenser til mineralefterforskning, mens der kun er tre efterforskninger, der inkluderer uran.
Det er således en udbredt misforståelse, at nul-tolerance og mineralefterforskning står i kontrast til hinanden. Det er vigtigt at understrege, at spørgsmålet om uran ikke er lokalt anliggende for Sydgrønland, men derimod et nationalt anliggende og dermed angår alle borgere. Inuit Ataqatigiit ligger fortsat vægt på objektiv oplysning samt information til borgerne – uden forudindtagede holdninger.
2. Hvad angår udnyttelse af landets ikke levende ressourcer kræver vi, at adskille miljørådgivning og miljøforvaltning fra økonomisk forvaltning af landets råstoffer.
3. Inuit Ataqatigiit ser, med udgangspunkt i skatte- og velfærdskommissions diskussionsoplæg, at det er nødvendigt at revurdere og reformere vores skatte- og afgiftssystem, for at skabe velfærd for alle.
Inuit Ataqatigiit vil benytte tiden frem til den endelige rapport fra kommissionen udkommer i februar 2010, til at øge kendskabet til kerneområderne i kommissionens diskussionsoplæg, skabe dialog med befolkningen og pege på forandringsmuligheder.
Vi vil særligt sætte fokus på: Hvordan tilretter vi velfærdssamfundets ordninger målrettet, hvordan sikrer vi os, at der er incitament til at arbejde, hvordan forbedrer og effektiviserer vi vores uddannelsesindsats, hvordan skaber vi en gennemskuelig og fokuseret boligpolitik og hvordan sikrer vi os, at der bliver råd til velfærd i fremtiden.
4. Inuit Ataqatigiit erfarer, at der fortsat er uafklarede spørgsmål i forhold til eventuelt kommende aftaler med Alcoa. Vi har forståelse for ønsket om en snarlig afklaring med hensyn til Alcoa, men Inuit Ataqatigiit vil tage velovervejede beslutninger, der bygger på optimal viden og borgerinddragelse.
Når der er tale om så store beslutninger, der har samfundsmæssige konsekvenser, der rækker langt ud i fremtiden, må man bruge den nødvendige tid. Det skylder vi de kommende generationer. Særligt ønsker Inuit Ataqatigiit flere undersøgelse og større viden om det sociale og kulturelle aspekt i forhold til projektet.
Inuit Ataqatigiit betragter et eventuelt Alcoa-projekt som et nationalt anliggende og ikke et kommunalt projekt. Af samme grund skal eventuelle indtægter fordeles landsmæssigt og mellem de fire kommuner. Dertil er det nødvendigt at analysere og forholde sig til de afsmittende effekter et eventuelt Alcoa-projekt vil have på de kommuner, der ikke huser Alcoa.
5. Sommermødet opfordrer landsstyret og kommunerne til i fællesskab at udarbejde en realistisk køreplan for implementeringen af kommunalreformen. Alle folkevalgte har uanset parti en fælles opgave i at udvikle det grønlandske samfund og demokratiet
Inuit Ataqatigiit ser med stor forventning frem til KANUKOKA's (sammenslutningen af kommuner – red.) ekstraordinære delegeretmøde i oktober, hvor KANUKOKA's fremtid og struktur skal afgøres. Der er et helt udtalt behov for at samarbejdet mellem kommunerne og landsstyret styrkes, og at der sættes stærkere fokus på befolkningens levevilkår og beskæftigelsesmuligheder.
Vedtaget på IA’s sommergruppemøde i Qoornoq den 30. juli til 1. august.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278