Spørgsmålet er, om det er alle os, som kun har råd til en robåd eller en lille motorbåd, som skal arbejde endnu hårdere for at sikre, at nogle få fortsat har råd til at holde lyst-yacht?

Er vi alle i samme båd?

Bjørn Gemzøe

Den røde tråd

af Birthe Sørensen, redaktør, Arbejderen

Mens regnen i denne uge silede ned, blev det tydeligt, at sommerferien endegyldigt er slut.

Nu er det hverdag og valgkamp, og på tirsdag kommer regeringen med sit udspil til ny finanslov, hvor der allerede er varslet barske stramninger på førtidspension og fleksjob.

Det er anden omgang af det, som regeringen fejlagtigt kalder genopretningspakken, men som i virkeligheden er en kæmpe afmonteringskasse. Den er beregnet til at pakke de bedste ting fra den danske velfærdsmodel dybt ned under savsmuldet, mens de borgerlige politikere stadig har magten til at gøre det.

Og mens vandet vælter op af kloakkerne og der efterlyses en national handleplan, opfordrer miljøminister Karen Ellemann blot kommunerne til at holde op med at klynke.

I denne uge kom der også tal på, at rigdommen er stigende – i toppen af samfundet. Det samme er fattigdommen i bunden. Kort sagt, uligheden i det danske samfund vokser. Arbejdsløsheden stiger også, men alligevel påstår VKO-regeringen, at krisen snart er slut og at det går rigtigt godt.

Hvordan går det egentlig?
Behovet for en helt anderledes politik har været åbenlyst i adskillige år. Mange er dybt bekymret over udviklingen.

Det er LO-fagbevægelsen også og den har nu lanceret kampagnen, Tag Danmark alvorligt.

Med spørgsmålet: Hvordan går det egentlig, Danmark? vil LO debattere med danskerne og ikke mindst med fagbevægelsens medlemmer. Formålet med kampagnen er at få flere engageret i, hvordan Danmark skal udvikle sig i fremtiden.

Der er oprettet en facebook-side (www.tagdanmarkalvorligt.dk), hvor debatten kan foregå, og LO-formand Harald Børsting vil sammen med en række forbundsformænd i den kommende tid rejse rundt i landet for at debattere, hvordan fagbevægelsen kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer.

Jeg kan kun hilse denne debat velkommen. Den er vigtig og nødvendig. Men det er problematisk, at debatten er bundet så tæt op på S-SF’s oplæg, »Fair Løsning« og kravet om, at vi alle skal give den en skalle mere for at løse Danmarks problemer.

Arbejdsvejen
Harald Børsting siger på LO.dk: »Fra fagbevægelsens side har vi sagt, at vi hellere vil arbejde os ud af krisen frem for at spare og skære. Hvis mange yder en ekstra indsats, kan vi klare ærterne uden at nogle udsatte grupper skal holde unødigt hårdt for. Derfor er vi klar til at indgå i trepartsforhandlinger om at skaffe 15 milliarder ved øget arbejdstid. Og vi skal nu diskutere med medlemmerne, hvordan det bedst kan gøres.«

Dermed gør Harald Børsting sig til talsmand for, at det er arbejderklassen, som skal betale både for kapitalens krise og for genopretningen af den skade, som VKO-regeringen har forvoldt. Og at der kun er ét alternativ til at spare og skære, nemlig at arbejde mere.

I går kom et nyt notat fra LO, hvor der entydigt peges på længere arbejdstid. Det kan ske på flere måder, såsom obligatorisk stigning i normalarbejdsugen, ved at veksle den femte ferieuge til løn, ved at gøre efterlønnen mindre attraktiv (dyrere kontingent) så vi bliver længere på arbejdsmarkedet.

Robåd eller lystyacht?
Men sagen er jo, at dem, som LO vil have til at give en skalle mere, ikke sidder i den samme båd, som alle dem, der har skummet fløden under VKO-regeringen og fået råd til at købe en endnu større lyst-yacht.

Det er også nogle af dem, som blev belønnet, da krisen ramte Danmark, med bankpakker og tilskud til finanskapitalen.

Krisen er skabt af kapitalen selv. Derfor må den også være med til at betale for genopretningen.

Enhedslisten har beregnet, at hvis man for eksempel tilbageruller skattelettelserne til de rigeste, vil det give 7,3 milliarder kroner. Genindførelse af formueskatten efter de gamle regler, der blev afskaffet i 90’erne, vil give tre milliarder. Og hvis man beskatter kapitalindkomst som arbejdsindkomst, vil det give fem milliarder. Alene de tre ting giver tilsammen de 15 milliarder, der efterlyses.

Spørgsmålet er, om det er alle os, som kun har råd til en robåd eller en lille motorbåd, som skal arbejde endnu hårdere for at sikre, at nogle få fortsat har råd til at holde lyst-yacht?