Regeringens forslag betyder, at vi kommer længere og længere væk fra målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse.
af LO Danmark
Regeringen indrømmer, at finanslovforslaget bremser væksten i Danmark. I opgørelsen af den såkaldte finanseffekt er man nået frem til, at der kappes et halvt procentpoint af væksten næste år. Det koster 12.000 job næste år, og skyldes især, at man sparer på investeringer og gennemfører genopretningsplanens massive nedskæringer.
Det er det stik modsatte, Danmark har brug for. Det såkaldte opsving er stadig meget svagt og skrøbeligt. Regeringen gør det vanskeligere at skabe job i det kommende år.
Det er først og fremmest LO-lønmodtagerne, der betaler prisen for den økonomiske lavvækst. Det er dem, som mister jobbet og det er dem, der mærker de massive nedskæringer på dagpenge og efteruddannelse.
Oveni er der lagt op til massive besparelser på uddannelsesområdet. Der er varslet nedskæringer på taxametertilskuddet til ungdomsuddannelserne og nedskæringer på skolepraktikken.
Regeringens forslag betyder, at vi kommer længere og længere væk fra målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse. Det virker helt omsonst i en krisetid, hvor vi i den grad bør satse på uddannelse og opkvalificering.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278