Seidenfaden argumenterer for, at der sættes lighedstegn mellem økonomien og kapitalismen – som også Marx ville gøre det. Men han undlader at se kapitalen, som den magt der er i stand til at diktere staten.

af Per Hørning, København NV

For et par måneder siden kunne dagbladet Politikens økonomiske redaktør konstatere, at hverken regering eller Folketing havde klarlagt eller fundet årsagerne til den finansielle krise.

Politikens ansvarlige chefredaktør Tøger Seidenfaden, har imidlertid arbejdet på sagen og barslede lørdag den 14. august med artiklen: »Politisk økonomi anno 2010«, med undertitlen: »Krisens årsager og de manglende løsninger har med magt at gøre«. Det lyder som talt ud af munden på Karl Marx. Men det er Seidenfaden afskåret fra at vide, al den stund han ikke har stiftet bekendtskab med, hvad Marx havde at sige.

Seidenfaden indleder: »Før marxismen gav ordene et dårligt ry, beskæftigede alle de store økonomer sig ikke med økonomi, men med politisk økonomi. Fra Adam Smith til John Stuart Mill var de opmærksomme på, at økonomi ikke bare er en teknisk videnskab om, hvordan vores velstand produceres, men et spørgsmål om magt. Magtforhold er med til at forklare de skævheder, der opstår i økonomien . . .«

Desværre får vi ikke at vide, hvad de herrer har at sige om »skævhederne«, som Seidenfaden senere kalder »kapitalistisk bias« – sådan at alle ved, hvad der tales om?

Kapitalismens ry
Når man læser »Kapitalen«, er det ganske rigtigt, at ord som »kapitalisme« får et »dårligt ry« gennem Marx’ opremsning af de uhyrligheder, han beretter om fra den engelske kapitalismes udvikling. Tøger Seidenfaden vælger så at udelade det ubehagelige og holde sig det »videnskabelige« hos Adam Smith og den »en usynlig hånd«, der sikrer samfundenes velstand (Wealth of Nations, bog IV, kap. 2, § 2).

At Marx har givet sin bog, »Kapitalen« undertitlen »Kritik af den politiske økonomi«, er forbigået Seidenfadens studier, men det kan vel ikke undre, at Marx små 100 år efter Adam Smith er bedre i stand til at se og forstå, hvordan kapitalismen har udviklet sig og fungerer. Men det »dårlige ry« som marxismen har givet ordene, er åbenbart det, som gør dem – ordene – »unævnelige« i Politiken, for ikke at sige bortsencurerede i bladets spalter.

Seidenfaden bruger så »videnskaben« fra 1776 på nutiden: »Hvis vi tager 1970’erne som eksempel, kan der for eksempel argumenteres for, at det grundlæggende problem var, at lønmodtagerne var blevet for stærke. De pressede sig til højere lønninger, end økonomien kunne bære, og det medførte inflation . . .«

Seidenfaden argumenterer for, at der sættes lighedstegn mellem økonomien og kapitalismen – som også Marx ville gøre det. Men han undlader at se kapitalen og dens magtfulde organisationer, som den magt der er i stand til at diktere staten, at kapitalens profit ikke må antastes. Den samfundsmæssige produktivitetsstigning skal ikke gå ud over kapitalens profit – derfor kommer der statslige indgreb mod lønmodtagerne – ikke mod kapitalisterne.

Frygt ikke Seidenfaden
Men Seidenfaden har ikke læst Marx – og Dansk Industri kan være helt rolige, »Misforstå mig ikke«, skriver han, »Jeg var ikke tilhænger af at forbyde fagforeninger i 1970’erne og er ikke tilhænger af at afskaffe hverken kapitalisme eller kapitalister i dag«.

Når Seidenfaden og Politiken, regering og Folketing ikke kan få øje på kapitalismens grundlæggende problemer, var det måske på tide at invitere nogle marxistiske økonomer, og rette op på »magtforholdene«.

Per Hørning oplyser, at dette læserbrev er blevet afvist af Politiken.