06 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Danske soldater gør mere skade end gavn

Danske soldater gør mere skade end gavn

Lørdag, 28. august, 2010, 11:59:51

Forfatter Carsten Jensen, fredsvagt Bo Richardt og de fleste afghanere vil have danske soldater ud af Afghanistan.

Tilhængere af Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan påstår, at vi skal være der fordi det er værre at trække sig ud.

De må medgive, at det går dårligt i Afghanistan, men påstår, at det vil udløse en øget trussel mod Danmark og Vesten, hvis de internationale styrker trækkes ud, fordi landet vil blive en terrorrede. Krigens tilhængere påstår desuden, at det vil gå fra ondt til værre for befolkningen i Afghanistan, hvis det vestlige militær er væk.

Forfatteren Carsten Jensen er helt uenig i den konklusion. Han mener Danmark og Vesten skal trække soldaterne ud nu, og han tror, at modstanden mod krigen ville være meget større, hvis danskerne kendte sandheden om Afghanistan:

»Der er ikke tvivl i mit sind om, at når vi som et af de få lande i NATO-alliancen har haft et befolkningsflertal for krigen, så er det fordi befolkningen ikke får de rigtige informationer om, hvor dårligt det står til«, sagde Carsten Jensen til Politiken den 15. august.

Ingen god løsning
»Jeg siger ikke, at alt bliver godt, hvis vi trækker os ud, for det gør det overhovedet ikke. Afghanistan er en udvejsløs tragedie, og har været det i 30 år, siden russerne invaderede«, vurderer den danske forfatter, der har besøgt landet flere gange.

Når NATO er ude forudser Carsten Jensen, at magten i Afghanistan bliver delt mellem Taleban og en række krigsherrer tilknyttet den såkaldte Nordalliance. Krigsherrerne i Kabul og nod nord – Taleban i resten af landet. Han vurderer, at afghanerne helst ser besættelseshærens exit.... hvilket bekræftes af meningsmålinger og ikke mindst af modstandskampens voldsomhed:

»Jeg tror ikke, at Afghanerne får det bedre under Taleban. Men stillet over for valget mellem et lovløst kaos og et fanatisk styre med lov og orden, så foretrækker de det sidste . Der er ikke noget samfund, der kan fungere under kaos og lovløshed.

En næse til TIME
Carsten Jensen vender sig også imod rædselsberetninger, som for eksempel når TIME-Magasin skriver: Alternativet til krigen i Afghanistan er en ung pige med afskåret næse.

»... alternativet er selvfølgelig, at hun tager en burka på. Så er der ikke nogen, der piller ved hende. Det går jeg ikke ind for, men sådan er det bare«, konstaterer Carsten Jensen. Og tilføjer, at den nuværende indsats i Afghanistan på ingen måde udgør et alternativ, som afghanske kvinder kan bruge til noget. Ud af Danmarks 750 soldater i Afghanistan er det angiveligt én, der arbejder med kvinders problemer.

Man kan også anskue sagen som fredsvagten Bo Richardt gjorde i et læserbrev her i avisen i går:

»De fremmede soldater i ISAF-styrken er en fjendtlig bacille som angribes af lokalsamfundets immunforsvar.

Først når den indtrængende bacille er bekæmpet, kan Afghanistan begynde at finde tilbage i et fornuftigt kulturelt og socialt leje. De danske soldater er således en del af sygdommen, ikke en del af healingen«.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. aug. 2010 - 11:59   30. aug. 2012 - 19:18

Idekamp