Finansloven rummer en samlet besparelse i 2011, der svarer til, at der til hver elev vil være knap 1750 kroner mindre til rådighed i 2011 i forhold til 2010.

I 1960’erne og 1970’erne var der kritik at, at uddannelsessystemet ensrettede og uddannede menneskelige robotter til det kapitalistiske arbejdsmarked.

Det blev der kæmpet om. Og vundet nogle sejre.

Med finanslovsforslaget er regeringen i ekstrem grad i gang med at industrialisere, presse og rationalisere gymnasieuddannelserne, så man igen ser karikaturtegninger fra 1970 for sig af rækker af små sorte studerende med fjederoptræk i ryggen.

Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening Gorm Leschly advarer i en kommentar i dagbladet Information mod udviklingen:

»Undervisningsministeriet har for nylig i et svar til folketingets finansudvalg dokumenteret, at der i den nuværende regerings tid er effektiviseret så markant på landets almene gymnasier, at prisen pr. elev er faldet med 10.000 kr. eller godt ti procent.

Det har selvfølgeligt været mærkbart på institutionerne, hvor eleverne ofte sidder i klasser med over 30 personer.«

Gorm Leschly advarer om, at det »truer uddannelseskvaliteten« – ikke mindst, at der er mindre lærertid til den enkelte elev, og at den enkelte lærer må forholde sig til markant flere elever end for ti år siden:

»Typisk er der eksempler på, at lærere nu har 200-250 elever om ugen, hvor de for ti år siden typisk havde 100-125 elever om ugen.«

Og det bliver værre med det forsalg til finanslov, der er lagt frem, advarer Leschly.

Finansloven »rummer en samlet besparelse i 2011 for alle gymnasiale uddannelser på næsten en kvart milliard kroner. Det svarer til, at der til hver elev vil være knap 1750 kroner mindre til rådighed i 2011 i forhold til 2010.«

Gorm Leschly kritiserer også, at der indføres øget brugerbetaling på HF-enkeltfag. De studerende, der i forvejen har en videregående uddannelse, skal fremover betale mellem 5000 og 10.000. Det forudser regeringen selv vil nedsætte antallet af studerende på HF-enkeltfag med ti procent.

Det harmonerer ikke med regeringens målsætning om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse, påpeger formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening.