Folkeligt oprør er en historisk kendsgerning og i visse tilfælde en nødvendighed.

af Patrick Mac Manus, København

I den kommende tid indledes retssager mod Horserød-Stutthof Foreningen og Den Faglige Klub (Træ-Industri-Byg København) for finansiel støtte til modstandsbevægelser i Palæstina og Colombia.

Der er en tradition og en historie, som er grundlæggende for os alle. En modstand, der ned gennem alle generationer har skabt og forsvaret menneskerettigheder.

En ophævelse af terrorlovgivningen ville være at vende tilbage til denne historie. Folkeligt oprør er en historisk kendsgerning og i visse tilfælde en nødvendighed.

Også væbnet oprør, når alle andre handlingsmønstre er undertrykte og utilgængelige. Dette har vi set under Danmarks besættelse. Af den tilpassede presse blev modstanden betegnet som »terrorisme«, og modstanderne  henrettet som »terrorister«. 

Med baggrund i den anti-koloniale, væbnede konflikt var der ønske om at anerkende frigørelsesbevægelsernes ret til at kæmpe for selvstændighed.

I vedtagelsen af en tillægsprotokol til Genève-konventionerne i 1977 er der enighed om, at »folk (der) kæmper mod koloniherredømme, fremmed besættelse og imod racistiske regimer i udøvelsen af deres ret til selvbestemmelse« lovligt kan tage del i kamphandlinger.

En åben støtte til en sådan bevægelse nægtes i lovgivningens nuværende perspektiv og rammes af retsforfølgelse.

Modstandens nødvendighed er ikke begrænset til den »fjerne verden«. Den gælder også i Europa. I stigende grad søges dannelse af  en »europæisk fæstning« imod forandring.

Vi ser fremvæksten af en højreradikal nationalisme, der udelukker, diskriminerer og skaber folkeligt had mod »fremmede« – om den er rettet mod religiøse mindretal eller romaer – de såkaldte sigøjnere. Advarslerne er der allerede mange af, om det er her, i Italien, i Frankrig eller Ungarn. 

Historien og verden vil også i fremtiden skabe nye dimensioner i konflikterne. Konflikter, der søger at definere livet og fremtiden, herunder også »naturens rettigheder« – ikke mindst en erkendelse af menneskets nødvendige afhængighed og ansvar her på jorden.