af Klaus Jensen, Randers
Så kører efterlønstrædemøllen igen. Nu siger over 60 procent af danskerne, at de er villige til at afskaffe efterlønnen.
Hvordan er aldersfordelingen på de adspurgte, hvilket helbred har de, og hvorfor vil de have den afskaffet? Kan man overhovedet bede unge under 30 om en stillingtagen til, hvordan deres behov er som 62-årige?
Det forlyder godt nok, at vi selvfølgelig kan trække os tilbage alligevel med økonomisk kompensation, hvis helbredet skulle svigte.
Hvem skulle så bestemme vores helbredstilstand, og hvorledes vil fremtidige finanskriser påvirke disse gode intentioner? Som det er nu, betaler vi selv over 400 kroner om måneden i 30 år for at have ret til efterlønnen.
Hvem ville ikke gerne spare disse penge, hvis der var en garanti for, at hjælpen var der, hvis helbredet skulle svigte – enten fysisk eller psykisk. Vi er igennem hele livet blevet tudet ørene fulde om, hvorledes fremtiden vil påvirke os.
Måske er tiden nu til at kigge tilbage for derved at se, hvor tit de såkaldte økonomiske eksperter egentlig har kunnet forudse nogetsom helst.
Så er det kongrestid.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278