Vi står med en sørgelig verdensrekord i effektiv mørklægning af en ubekvem sag, nemlig en rystende sag om justitsmord i USA, som store danske medier fra DR over Politiken til Holstebro Dagblad har besluttet ikke at nævne med et ord.
af Sven-Erik Simonsen, talsmand for komiteen: Nej til terror – løslad de fem
»De fem cubanere«. »Miami five«. »De fem cubanske helte«. »Fem cubanske anti-terrorister«.
Kære børn har mange navne…. men der er ingen store medier, der fortæller historien om dem.
Hvis man »googler« nogle af ovenstående ord og sætninger – altså hvis man søger på internettet, hvor man jo siger alting findes, så er d er henvisning til dagbladet Arbejderen, til Dansk-Cubansk Forenings hjemmeside, til Cubas ambassade og til DKP samt Nej til Krigs' hjemmeside.
Jeg er bange for, at det er tæt på en sørgelig verdensrekord i effektiv mørklægning af en ubekvem sag, nemlig en rystende sag om justitsmord i USA, som store danske medier fra DR over Politiken til Holstebro Dagblad har besluttet ikke at nævne med et ord.
Arbejderen følger løbende selve sagen og de initiativer, som tages i USA, i Cuba eller i den internationale solidaritetsbevægelse for at få løsladt de fængslede cubanere, eller i det mindste sikre dem en ny retssag.
Men lad mig alligevel ridse sagen op i korthed, så nye læsere kan være med:
12 år kort fortalt
Den 12. september 1998 arresterede USA's forbundspoliti, FBI, fem unge mænd af cubanske herkomst på forskellige adresser i Miami. De har lige siden været fængslet. Så for godt en uge siden var det altså 12 lange år siden de blev fængslet. Den sørgelige årsdag blev indledningen på en international kampagneperiode, hvor organisationer, grupper og enkeltpersoner i hele verden søger at sætte fokus på denne uretfærdighed… som langt hen ad vejen er mørklagt i de store medier i hele den vestlige verden – blandt USA's allierede – selvom mørklægningen få steder er så massiv som i ytringsfrihedens forpost, Danmark!!
Når de fem cubanere opholdt sig i USA, var det for at overvåge eksilcubanske terrorgrupper med henblik på at advare myndighederne hjemme i Cuba om forestående angreb og attentater. De havde arbejdet som cubanske meddelere i mellem fem og ti år, og havde ifølge oplysninger fra Cuba medvirket til at afværge ikke mindre end 170 attentater i 1990'erne.
Mellem 1998 og 2001 trækkes de fem cubanere gennem en retssag ved byretten i Miami.
Byen er hjemsted for en velbeslået og hadefuld eksilcubansk befolkningsgruppe, der kontrollerer store dele af økonomien og påvirker og styrer medier, politik og retsvæsen.
Her sammensatte man en jury, som kendte de fem cubanere skyldig i alle anklager. Dermed lagde juryen grunden for dommerens horrible strafudmåling, som gik fra 15 års fængsel til to gange livstid + 15 år.
De er dømt for at have konspireret mod USA's sikkerhed, for at have arbejdet i USA som »uregistrerede agenter for en fremmed magt« og talrige andre anklager.
Miami og Teheran
Under retssagen krævede forsvarerne igen og igen, at sagen blev flyttet væk fra Miami til en anden by, hvor der ikke er samme forudindtagede holdning til personer, som er forbundet med den cubanske revolution. Men de mange henstillinger blev afvist, selvom det var et åbenlyst retssikkerhedsproblem at gennemføre sagen i Miami.
Det har et juridisk ekspertpanel under FN senere påpeget og krævet en ny retssag. Det har Sammenslutningen af forsvarsadvokater i USA udtalt.
Robert A. Pastor, som er professor i internationale forhold ved American University i USA, og som var sikkerhedsrådgiver for tidligere præsident Jimmy Carter har direkte sagt: »at gennemføre en retssag mod fem cubanske efterretningsagenter i Miami ville være det samme som at påstå, at en israelsk efterretningsofficer kunne få en fair retssag i Teheran.«
I 2005 afsagde tre dommere ved appeldomstolen i Atlanta en kendelse, hvor de beordrede en ny retssag. Men USA's justitsministerium gav derefter det samlede dommerpanel på 12 ved appeldomstolen i Atlanta besked på at afsige en fælles kendelse i appelsagen. Den kom i 2006, suspenderede kendelsen fra 2005 og genbekræftede de oprindelige domme…. dog gav man byretten i Miami ordre om at revurdere strafudmålingen vedrørende tre af de dømte.
Den internationalt respekterede forsvarsadvokat Leonard Weinglass forsvarer en af de fem, nemlig Antonio Guerrero. Weinglass betegnede kendelsen fra de 12 dommere i Atlanta som »helt uforståelig«.
Max. fem år
Under sagens behandling medgav de anklagede, at de havde brudt USA's lovgivning på ét punkt; nemlig ved at arbejde som agenter i USA uden at meddele dette til USA's myndigheder. Deres forsvarere argumenterede for, at det var en nødvendighed i lyset af omstændighederne, og at det for cubanerne handlede om at redde menneskeliv. Men forsvarsadvokaterne tilføjede, at deres klienter var indstillet på at modtage en dom for denne forbrydelse. Den maksimale straframme herfor er fem års fængsel, oplyser Leonard Weinglass.
Forsvarerne førte officerer fra USA's militær og efterretningsvæsen som vidner i sagen for at få belyst anklagen om, at de fem cubanere havde truet og konspireret imod USA's nationale sikkerhed. Det afviste de højtstående officerer, blandt andet den daværende chef for USA's Sydkommando.
Leonard Weinglass fremførte også, at et land, der som Cuba er under angreb, må have adgang til at tage forholdsregler og sende sine agenter til området, hvorfra truslen kommer.
Det synspunkt deler USA's nu pensionerede generalmajor Edward Atkeson, som har været chef for den militære efterretningsafdeling i CIA. Under vidneafhøringen sagde han: »Cuba behøver øjne og ører i Florida«.
Og det var, hvad Gerardo Hernández, Ramón Labanino, René González, Fernándo Gonzalez og Antonio Guerrero var.
For at føje spot til skade behandler USA's fængselsmyndigheder de fem cubanske anti-terrorister i strid med USA's egne love samt internationale konventioner. De fem har i flere omgange været anbragt i isolation i lange perioder og under forfærdende vilkår.
Hustruer og børn til to af de fem dømte har ikke haft mulighed for besøg. Amnesty International kritiserer USA herfor. Det samme gør en lang række medlemmer af EU-parlamentet.
Protester
Protesterne lyder fra hele verden:
Protester til USA's præsident Obama med underskrifter fra syv Nobelpris-modtagere. Appeller fra kulturpersonligheder i USA som Danny Glover, Noam Chomsky og Alice Walker.
Henstillinger fra parlamentet i Angola og andre lande i Afrika, Asien og Latinamerika.
Erklæringer til støtte for de fem cubanere fra bystyret i storbyen Detroit og andre forsamlinger i USA.
I en måned er der intensivt fokus på dette justitsmord i USA, der klart som dagen afslører USA's dobbeltmoral i krigen mod terror. Mens USA udkæmper en angivelig krig mod terror over hele verden – en krig, der koster død og lidelse i et ubegribeligt omfang, beskytter det samme regime i Washington terrorister, der gennem årene har koster Cuba over 3500 dræbte og over 2000 invaliderede samt materielle skader for milliarder.
Jeg forstår ikke
Jeg forstår ikke, at danske medier ikke synes det her både er en vigtig og en interessant samt dramatisk historie, som de bør fortælle.
Jeg er chokeret over, at vores angiveligt så kompromisløse forsvarere af ytringsfriheden kan bringes til tavshed i en så vigtig sag, fordi Danmarks store allierede USA ønsker sagen mørklagt. Jeg forstår ikke de mekanismer, der må være sat i værk, men jeg kan se konsekvenserne: Tavshed.
Du kan og bør være med til at slå hul på denne mørklægning – alle kan og bør forholde sig til denne sag, som – om end den er forskellig fra – så er den i samme vægtklasse som fængslingen af Sydafrikas frihedshelt Nelson Mandela.
Send hilsener og opmuntringer til de fem fængslede cubanere i USA's fængsler. Se deres adresser på hjemmesiden: www.cubavenner.dk eller på www.freethefive.org.
Send protester til USA's ambassadør i Danmark: Laurie S. Fulton, Dag Hammerskjölds Alle 24, 2100 København Ø.
Send protester til præsident Obama: The White House, 1600 Pennsylvania Avenue, Washington DC 20500, USA.
Men især vil jeg opfordre til, at du sender en henvendelse til DR.
Jeg ved positivt, at der på Danmarks Radios Orienterings-redaktion sidder gode folk, som synes denne sag er vigtig og interessant. Når de alligevel ikke taler om den, kan det efter min bedste overbevisning kun skyldes, at de har fået eller taget mundkurv på.
Kræv at sagen bliver belyst grundigt i Orientering og løbende fulgt i DR's nyhedsudsendelser. Skriv til: Danmarks Radio, Orienterings-redaktionen, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. Mail: p1redaktoren@dr.dk
Mundkurven skal af. Historien skal ud. Vreden over denne uretfærdighed og politiske skandale skal vokse og bryde hul i fængselsmuren, så de fem cubanere kan få deres frihed igen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
