De københavnske daginstitutioner skal ændres til klynger med omkring 450 børn, og samtidig gennemføres en nedskæring på 93 millioner kroner.
fra BUPL Hovedstaden
BUPL Hovedstaden er meget bekymret over effekten af, at de københavnske daginstitutioner skal ændres til klynger. Derfor er det vigtigt, at ændringen evalueres.
Evalueringer fjerner ikke klyngebesparelserne, men det er vigtigt, at politikerne bliver holdt fast på deres beslutninger.
Socialdemokraterne og SF fik gennemtrumfet beslutningen om klynger i budgetforliget. De københavnske daginstitutioner skal ændres til klynger med omkring 450 børn, og samtidig gennemføres en nedskæring på 93 millioner kroner.
En nedskæring som både vil betyde fyringer af pædagoger og pædagogmedhjælpere, og at nogle medarbejdere vil blive tvunget ned i løn.
Beslutningen vil mærkbart forringe det pædagogiske tilbud til Københavns børn og unge. Kvaliteten i det professionelle arbejde med børns livsudfoldelse og udvikling, samt ledelse heraf bliver forringet.
Udgangspunktet om, at man kan spare 93 millioner kroner i driften, er udokumenteret og utroværdigt.
Blandt mange andre har De Radikale også været bekymret for udsigten til indførelse af klyngeledelse. Derfor har de fået indføjet et krav om evaluering i budgetaftalen.
Allerede efter et år skal det være undersøgt, hvad klyngestrukturen betyder for forældreinddragelse, pædagogik, ledelse og økonomi.
Vi er glade for, at der er nogen, som vil blive ved med at se kritisk på, hvad der sker, når man kaster 51.000 børns institutioner ud i så store omstruktureringer og nedskæringer.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278