Der kan siges meget om dokumentaren »De røde lejesvende«, men det er først og fremmest vigtigt at forstå, at den er et led i en politisk kamp.

Magthaverne i det her land er besatte af udrensninger. Der er ikke de mennesker, hverken her eller rundt omkring i verden, som ikke risikerer at blive ramt af indebrændt galle. Politiske ambitioner, en bedaget tænkning, tøjlesløs selvhævdelse tilsat en portion regulær dumhed, har sat Danmark på verdenskortet som et land af udrensere.

Lejesvende
DR, som undertiden kommer under politisk pres for at være for progressiv, har handlet proaktivt og sat en journalistspire til at lave tre programmer om »Jagten på de røde lejesvende«. Man tror dæleme det er løgn, men intet er for småt eller for dumt til at blive til et dokumentarprogram, der hænger husets egne ansatte ud. De får stemplet lige i panden – »din røde lejesvend«.

Bag forhørene af de ikke særligt revolutionære journalister ligger den grundlæggende opfattelse, at rød er lig med kriminel, som igen er lig med terror.

Stakkels Jens Nauntofte blev engang fotograferet på en af de tanks, der indtog Saigon som afslutningen på Amerikanerkrigen, som de kalder en af de mest bestialske krige i historien. Det var en national befrielseskrig. Men hvorfor erklærer Nauntofte ikke, at han var stolt af at sidde på den der tank, som var afslutningen på en retfærdig krig. Det kunne han gøre med sindsro, uanset om han kunne lide det styre, der kom bagefter. Vietnameserne havde fuldstændig ret til at tage kampen med først kineserne, så franskmændene og til sidst USA.

Der kan siges meget om dokumentaren »De røde lejesvende«. Den siger så meget om vores tid. Der er absolut grund til at brokke sig, men det er først og fremmest vigtigt at forstå, at den er et led i en politisk kamp i det her land. »De røde lejesvende« er en del af udrensningsfronten.

Hinsidan
Svenskerne og de øvrige nordiske lande er blevet en foretrukken tumleplads for de opblæste udrensere. Først var der det svenske valg. Og nu tager vi en tur til. Nordisk Råd sender nu en klage over Birthe Rønn Hornbech. Baggrunden er, at Danmark siden 2002 har udvist 46 nordiske statsborgere.

Det er der ikke nogle af de andre lande, der har gjort.  For som der står i den Nordiske Konvention: »En nordisk statsborger kan ikke hjemsendes på grund af vedkommendes behov for social bistand, såfremt hans familieforhold eller tilknytning til bopælslandet taler for, at han bør forblive der. Og i alle tilfælde ikke, såfremt han i de sidste tre år har haft lovlig bopæl i landet«.

Det virker egentlig temmelig klart, men udrenserblokken er ligeglade. Under et samråd i Malmø i onsdags om sagen afviste hun at forklare, hvad der foregår: »Det kan jeg ikke påtage mig. Så kunne jeg jo have nok at gøre.« Det var ikke så lidt arrogant, så deraf klagen fra Nordisk Råd.

Niels Holck, der i 1995 var med i en våbentransport i Indien, står til udvisning. Indien rejste kravet om udvisning i 2002. Og i 2010 sagde den danske justitsminister o.k. Det sker med henvisning til en ikke særlig pålidelig aftale med Indien og så terrorlovgivningen. Denne lovgivning, som skulle bruges i helt specielle terrorforhold, bliver brugt til lidt af hvert, og er ved at blive en hverdagslovgivning, som kan ramme cyklister, svenskere, lejesvende og hvem ved hvem?

Er der også udrensning i gang på de indre linier? Ifølge en ny bog fik embedsmænd i Sundhedsministeriet og andre ministerier sidste år besked på at slette alle email om en intern rapport, der viste, hvordan priserne for brug af privathospitaler var 25 procent for høje. De blev også bedt om at koordinere aktionen med andre ministerier.

Om det er sandt eller er ej er selvfølgelig ikke uvæsentligt, men vi forventer, at den slags forekommer, fordi vi har set så megen arrogance. Så hvorfor så ikke også udrense egne spor?

Må vi være her?