I det hele taget må vi konstatere, at lande, som har deres egen selvstændige valuta, er kommet nemmest igennem krisen.

af Bent H. Kunding, Folkebevægelsen mod EU, Haslevkomiteen

Trods ti års pres lever kronen stadig i bedste velgående.

Den 28. september er det ti år siden, at den daværende Nyrup-regering fandt tiden moden til at afholde en folkeafstemning. Og hvad gik den afstemning så ud på?

Danskerne skulle spørges (igen!), om vi ville afskaffe kronen som selvstændig valuta og i stedet for have en enhedsvaluta – euroen – som en del EU-lande allerede havde indført.

Den 28. september 2000 valgte 53 procent af befolkningen at tro på de økonomiske vismænd og Folkebevægelsen mod EU og afviste denne politiske letsindighed.

I dag, hvor endnu flere danskere – 56 procent – afviser euroen, kan vi atter konstatere, at det var en rigtig beslutning dengang. Den økonomiske krises virkning på ikke mindst eurolandenes økonomiske tilstand træder tydelig frem.

Det er ikke et valutaområdes størrelse, som afgør, hvordan et land klarer krisen, men derimod om der føres en fornuftig finanspolitik.

Se blot på Grækenlands situation: Grækenland var og er ikke beskyttet af euroen mod dyb krise og deraf følgende social uro. Landets regering måtte ned på knæ for de øvrige regeringsledere. I Spanien, Portugal og Irland står det ikke meget bedre til.

Norge og Schweiz, som slet ikke er medlemmer af EU, har klaret krisen bedst. Danmark og Sverige, som står udenfor euroen, er de lande indenfor EU, som også har en god økonomi med blandt andet den laveste arbejdsløshed.

I det hele taget må vi konstatere, at lande, som har deres egen selvstændige valuta, er kommet nemmest igennem krisen.

Ti år med pres og trusler fra eurotilhængerne kan ikke ændre på, at kronen lever i bedste velgående. Det politiske flertal på Christiansborg ønsker stadig kronen afskaffet – underligt, når euroens eksistensberettigelse efterhånden diskuteres rigtig mange steder, også i lande, som allerede har den som valuta.

Desværre ser vi ingen debat om dette virkeligt vigtige område i de danske medier. Derimod er Claus Hjort Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen ved at sælge den sidste del af Danmarks finanspolitiske selvstændighed: fremover skal vore forslag til finanslove – inden vedtagelse i Folketinget – sendes til godkendelse i EU!

Man opererer også med tanker om at indføre bøder til lande, som ikke overholder de krav – konvergenskrav – som EU (læs: de store lande) finder vigtige.

På grund af alle disse letsindigheder og overgreb er der mere end nogensinde brug for Folkebevægelsens stemme!