Roma-udvisningerne – ret og racisme Efter alt at dømme var det kun med nød og næppe, at Danmark undgik at blive nævnt direkte i EU- Parlamentets resolution.
af Mikkel Flohr, København
Debatten om romaer er for nylig blusset op i både europæisk og dansk regi.
EU-parlamentet har just vedtaget en resolution, som udtrykker stærk bekymring såvel over udvisninger som den generelle behandling af romaer i Europa.
Det var efter alt at dømme kun med nød og næppe, at Danmark undgik at blive nævnt direkte i denne resolution.
European Roma Rights Centre (ERRC) har ikke desto mindre afleveret en klage til Integrationsministeriet på vegne af ti af de i alt 23 romaer, der blev udvist den 6. juli efter en kort, men meget sigende debat.
Debatten handlede tilsyneladende om indbrud i en kolonihaveforening på Islands Brygge. Der blev indtil flere gange påpeget et sammenfald imellem tilstedeværelsen af romaer i området og indbruddene.
Det er dog vigtigt at huske på, at sammenfald og sammenhæng ikke er identiske, og der blev da heller aldrig produceret beviser for påstandene udover en enkelt kolonihavebeboer, som ikke mente, at »en dansk tyveknægt ville stjæle en skive ost«.
Der blev ikke foretaget anholdelser, og politiet havde ifølge deres egne talsmænd heller intet specielt at udsætte på romaerne.
Sigtelse ikke rejst
På trods af at debatten gav indtryk af at handle om førnævnte indbrud, blev der sjældent talt om indbrudstyve eller kriminelle som sådan. Der var sjældent forsøg på eller behov for at differentiere imellem romaer og kriminelle.
Det ene blev generelt brugt til at insinuere det andet. Man kunne på forsiden af Politiken samme dag som udvisningerne fandt sted læse, at »København vil af med romaerne«.
Det drejede sig i virkeligheden ikke om hele hovedstaden, men om Frank Jensen (S), som grundet kolonihavebeboernes frygt for romaernes påståede indbrud mente, situationen var »uholdbar«, men efterlyste udvisninger snarere end en efterforskning.
Det var tilsyneladende nok at påpege, at de var romaer som grundlag for dette.
Ligeledes citeredes Lars Barfoed (K) for at sige, at disse »folk« helt åbenlyst opholdt sig »ulovligt i Danmark« med det formål at begå kriminalitet.
Han mente tilsyneladende ikke, at deres europæiske statsborgerskab i samspil med diverse direktiver om fri bevægelighed gjorde deres tilstedeværelse lovlig, og bebudede en speciel politiindsats for at få dem udvist.
Det handlede dog heller ikke i dette tilfælde om de påståede indbrud, men om at have nok penge til at forsørge sig. Han insinuerede yderligere, at man skulle ophæve den normale praksis med at give folk tid til at bevise dette – i romaernes tilfælde.
Hvis det ikke var nok, ville han selv »tage sagen op over for integrationsministeren for at få ændret loven«.
Hvor de fleste er uskyldige, indtil andet er bevist (og kan udvises derefter), er romaer tilsyneladende kun uskyldige, indtil andet er besluttet.
Senere samme dag blev de 23 romaer anholdt og udvist efter en storstilet politiaktion, som involverede en helikopter fra hjemmeværnet.
De blev udvist af hensyn til den offentlige orden for at have sovet uden tilladelse i en forladt bygning – ikke for indbrud i kolonihaveforeningen – og det fremgik med al tydelighed, at udvisningerne var planlagt i forvejen fra politisk hold.
Europæisk klage
Ifølge artikel 27 i EU’s opholdsdirektiv bør udvisninger af hensyn til den offentlige orden kun ske, hvis EU-borgernes tilstedeværelse udgør en »reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel« imod en »grundlæggende samfundsinteresse«.
Dette ligger til grund for klagen fra ERRC, som har bebudet, at det er parat til at gå hele vejen til EU-Domstolen og den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Men måske handler denne sag om mere end europæiske opholdsdirektiver og kompliceret jura. Måske handler den om den fortsatte kriminalisering og forfølgelse af Europas største og mest udsatte etniske minoritet.
Udvisningerne i sig selv var blot den logiske konklusion på en offentlig debat hvor »roma« og »kriminel« blev synonymer.
Det er selvfølgelig korrekt, at mange romaer som følge af racisme og fattigdom er overrepræsenterede i visse statistikker i deres europæiske hjemlande.
Dette har dog intet med etnicitet eller kultur at gøre – på trods af visse danske politikeres senere udsagn om, at de skulle være gudbenådede kleptomaner og andet vrøvl.
Det har at gøre med en ulykkelig, historisk betinget social og økonomisk situation, vedligeholdt af en kontinuerlig racisme.
En racisme, som Danmark tilsyneladende har alle intentioner om at fortsætte.
Lad os håbe, at klagen kan være en anledning til at stille spørgsmålstegn ved den.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
