11 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Konstant regional spareproces?

Konstant regional spareproces?

Lørdag, 02. oktober, 2010, 11:08:46

Det ny budgetforlig fra den 8. september udtrykker vilje til at overholde budgetrammen – næsten for enhver pris.

af Hans-Henrik Hansen, formand for HK Kommunal Østjylland

Onsdag den 29. september vedtog Regionsrådet det endelige budget for 2011.

Den afgørende spareplan blev dog indgået tilbage i juni med besparelser og omprioriteringer for i alt 284 millioner kroner, som selvfølgelig også mærkes i det østjyske område.

For eksempel er lægesekretærgruppen på Skejby Sygehus meget hårdt ramt, da hvert ottende årsværk nedlægges.

Det ny budgetforlig fra den 8. september udtrykker vilje til at overholde budgetrammen – næsten for enhver pris. Der er derfor en reel sandsynlighed for en øget centralstyring af økonomien og løbende initiativer for at justere budgetterne.

Men regioner og hospitaler vil ikke få løst deres problemer, med mindre Folketinget foretager nogle grundlæggende ændringer.

For det første får hospitalerne ikke tilstrækkelig kompensation i dag, når de producerer mere end det aftalte antal behandlinger.

For det andet er der en modsætning mellem på den ene side de faste finansieringsrammer og på den anden side den ikke-styrbare efterspørgsel.

Så længe disse problemer ikke er løst, vil hospitalerne befinde sig i en konstant besparelsesproces for at sikre, at rammerne bliver overholdt. Det er en alvorlig stressfaktor for alle – patienter, medarbejdere og ledelse.

Er det særlig sundt – og på sigt en holdbar løsning ?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. okt. 2010 - 11:08   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev